Vi har mange sommerhold, der er startet eller snart starter op - skal du være med? Du kan sagtens nå det.
Tilmelding til nyhedsbrevVi har mange sommerhold, der er startet eller snart starter op - skal du være med? Du kan sagtens nå det.
Tilmelding til nyhedsbrevKristian Leths foredrag er et helhjertet forsvar for håbet og en veldokumenteret afvisning af den dommedag, medierne fortæller os er på vej. Baseret på Kristian Leths bøger med lignende overskrift, er foredraget underbygget igennem masser af data og interviews med internationale videnskabsmænd og eksperter, som sagligt argumenterer for, at vi skal mane frygten i jorden.
Kristian Leth forklarer hvorfor vi egentlig burde være mere optimistiske nu, i denne tid, end nogensinde før. Vi mennesker har altid forudsagt verdens nært forestående undergang. I dag fylder klima, terror og pandemier aviser og tv og hjemmesider, og alle har hver deres take på, hvordan verden snart ender eller i det mindste undergår katastrofale forandringer.
Det er blevet umoderne at håbe og tro på, at det kan være anderledes. Optimisme er naivt. Det er uncool at være entusiastisk, når det kommer til fremtiden. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor har vi mennesker altid frygtet fremtiden? Og er det egentlig mere velbegrundet i dag end tidligere? Eller mindre? Og hvad gør det ved os som mennesker, at have frygten som grundtone i livet?
Kristian Leth er en multitalentfuld forfatter og musiker, der med sin debattørhat på, udforsker og udfordrer samfundets normer.
Arrangementet foregår i Sløngelsalen og varer cirka 1,5 time.
Foto: Nina Mouritzen