Giv dig selv og dit barn eller barnebarn en rolig og tryg oplevelse fyldt med nærvær, leg og kærlig kontakt. Vi dufter til blomsten og puster til lyset, flyver som sommerfugle, fanger sæbebobler og leger med badebolde. Alt sammen i børnehøjde – med masser af smil og bevægelsesglæde.
Vi bruger rim og remser som en rød tråd gennem øvelserne. Det gør det lettere og sjovere for børnene at være med – og styrker samtidig deres sprog og fantasi.
Vi slutter hver gang med blid massage og yogasøvn – den dejligste form for hvile, hvor både små og store kroppe finder ro.
Praktisk info:
Prisen dækker en voksen og et barn i alderen 2-4 år.
Max. 7 par på holdet.
OBS! Ved tilmelding. Oplys barnets navn og alder i notatfeltet.