Kontoret er gået på sommerferie, vi er retur ved telefonerne igen den 6. august. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. God sommer 🌞
Tilmelding til nyhedsbrevKontoret er gået på sommerferie, vi er retur ved telefonerne igen den 6. august. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. God sommer 🌞
Tilmelding til nyhedsbrev
Qigong workshop for dig, der ønsker at stå stærkere i dig selv, begynde at tillade dig selv at være hele dig - præcis som du er og gå efter dine drømme og mål i livet.
Du kan deltage i workshoppen, uanset din fysik og om du har kendskab/prøvet Qigong før. Vi står op i Qigong, men øvelserne kan tilrettes.
Hvad er Qigong?
Qigong er mindfulness i bevægelse – og bevægelserne er nydelsesfulde. Det er langsomme kinesiske helseøvelser, der er bygget op af selve bevægelsen, åndedrættet, visualisering og energi (qi).
1. mødegang: Mærk dig
Udgangspunktet for at tillade dig selv at være dig og at stå stærkere, præcis som du er, er at mærke dig selv. Sanse dig, dine behov og ønsker.
Derfra bygges på med mere selvaccept og styrke, der kan drive dig videre til at turde at lytte til, hvad du mærker og tage handling på det.
Der laves øvelser, hvor du får større bevidsthed på din vejrtrækning, sanser, kropsbevidsthed og tanker.
2. mødegang: Styrk dig
Her er der fokus på, at du kommer til at stå stærkt i dig selv. Når du gør det, tør du bedre tage handling på dine behov, ønsker og tage beslutninger, der skaber et liv, der passer til dig.
Vi laver øvelser, hvor du mærker både din fysiske og mentale styrke og hvor du får skabt jordforbindelse, der medvirker til, at du står stærkt. Du guides til at slippe gamle overbevisninger, der holder dig tilbage fra at leve, som du vil.
3. mødegang: Bliv dig
Når du kan mærke dig selv og står stærkt i det, er der dannet et godt udgangspunkt for, at du kan skabe det liv, der passer til dig. Du skal nu til at blive en mere autentisk version af dig selv - det tager vi de første spæde skridt til i workshoppen her.
Vi skal lave øvelser, hvor vi tillader os at fylde i rummet; øvelser, hvor vi folder armene ud, fylder lungerne med luft og ny energi, får skabt nye perspektiver og nye måder at se tingene på, og du åbner mentalt og fysisk for at gå ad nye veje.
Medbring: En flaske vand, ifør dig behageligt tøj, som du kan bevæge dig i, evt. skridsikre strømper (især, hvis du ikke benytter yogamåtten)
Har du spørgsmål, er du hjertelig velkommen til at kontakte mig.
Se mine kontaktoplysninger i teksten om mig Underviser, hjemmeside, Facebook, Instagram eller under teksten mail og mobil.