Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Mærk dig-Styrk dig-Bliv dig

 

Qigong workshop for dig, der ønsker at stå stærkere i dig selv, begynde at tillade dig selv at være hele dig - præcis som du er og gå efter dine drømme og mål i livet.

Du kan deltage i workshoppen, uanset din fysik og om du har kendskab/prøvet Qigong før. Vi står op i Qigong, men øvelserne kan tilrettes.

Hvad er Qigong?
Qigong er mindfulness i bevægelse – og bevægelserne er nydelsesfulde. Det er langsomme kinesiske helseøvelser, der er bygget op af selve bevægelsen, åndedrættet, visualisering og energi (qi). 

1. mødegang: Mærk dig

Udgangspunktet for at tillade dig selv at være dig og at stå stærkere, præcis som du er, er at mærke dig selv. Sanse dig, dine behov og ønsker.

Derfra bygges på med mere selvaccept og styrke, der kan drive dig videre til at turde at lytte til, hvad du mærker og tage handling på det.

Der laves øvelser, hvor du får større bevidsthed på din vejrtrækning, sanser, kropsbevidsthed og tanker. 

2. mødegang: Styrk dig

Her er der fokus på, at du kommer til at stå stærkt i dig selv. Når du gør det, tør du bedre tage handling på dine behov, ønsker og tage beslutninger, der skaber et liv, der passer til dig.

Vi laver øvelser, hvor du mærker både din fysiske og mentale styrke og hvor du får skabt jordforbindelse, der medvirker til, at du står stærkt. Du guides til at slippe gamle overbevisninger, der holder dig tilbage fra at leve, som du vil.  

3. mødegang: Bliv dig

Når du kan mærke dig selv og står stærkt i det, er der dannet et godt udgangspunkt for, at du kan skabe det liv, der passer til dig. Du skal nu til at blive en mere autentisk version af dig selv - det tager vi de første spæde skridt til i workshoppen her. 

Vi skal lave øvelser, hvor vi tillader os at fylde i rummet; øvelser, hvor vi folder armene ud, fylder lungerne med luft og ny energi, får skabt nye perspektiver og nye måder at se tingene på, og du åbner mentalt og fysisk for at gå ad nye veje. 

Medbring: En flaske vand, ifør dig behageligt tøj, som du kan bevæge dig i, evt. skridsikre strømper (især, hvis du ikke benytter yogamåtten)

Har du spørgsmål, er du hjertelig velkommen til at kontakte mig.
Se mine kontaktoplysninger i teksten om mig Underviser, hjemmeside, Facebook, Instagram eller under teksten mail og mobil.

 

 

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 08.11.2025 10:00-12:30 FOF Horsens Nanzie Olsen
2 Lørdag 15.11.2025 10:00-12:30 FOF Horsens Nanzie Olsen
3 Lørdag 22.11.2025 10:00-12:30 FOF Horsens Nanzie Olsen
Underviser

Nanzie Olsen

Jeg hedder Nanzie Olsen, og er cert. Qigong Instruktør.
 
Qigong har hjulpet mig personligt, til at genskabe forbindelsen imellem min krop og sind. Jeg har igennem Qigong fået skabt et grundlag for at berolige og afstresse mig selv, mærke mine behov og ønsker i livet, og turde tage handling på dem. En lige så berigende oplevelse, ønsker jeg også for dig, og derfor underviser jeg.

Jeg underviser med nærvær, i øjenhøjde og med glæde og positiv energi. Jeg taler i undervisningen bl.a. ind i selvaccept, selvomsorg og mental styrke. 
Hos mig handler det ikke om at du skal præstere, have fart på, eller hvordan du ser ud - det handler om fysisk og mentalt velvære generelt, uanset hvem du er og hvor du er i livet.

Udpluk af mit Qigong CV:

  • Certificeret Qigong Instruktør i 2018 og undervist forskellige steder siden. 
    Har løbende taget efteruddannelser og kurser bl.a. m. fokus på bindevæv og nervesystem
  • Uddannet socialrådgiver og har stor erfaring i at arbejde med, og undervise, mennesker der er ramt af bl.a. stress, depression, angst og smerter. 

Du har også mulighed for at kontakt mig her:
Min hjemmeside: www.qigongroogbalance.dk
Facebook https://www.facebook.com/qigongroogbalance/
Instagram: https://www.instagram.com/qigong_roogbalance/