Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
krop bevægelse smidighed styrke træning yoga

Hatha Yoga Afspænding og hvile

Hatha Yoga, fordi det er de fysiske øvelser i Yogatraditionen. De fysiske øvelser er stående, siddende og liggende øvelser, som styrker, strækker og gør din krop mere smidig. Det er også balance- og åndedrætsøvelser. 

Bevidst, fordi man så vidt muligt laver Yoga med lukkede øjne. Det gør, at du holder din opmærksomhed inde i dig selv og derved sanser og oplever hvad Yogaen gør ved din krop og dit sind. Du lærer din krop at kende indefra - at glæde dig over det den kan og møde de udfordringer, der måske er. 

Roligt, fordi de fleste øvelser laves synkront med dit åndedræt. At trække vejret dybt og roligt er et grundprincip i Yogatraditionen. Når man bevæger sig sammen med åndedrættet, skabes der ro i kroppen og i sindet og derved mindre stress og bedre søvn. 

Undervisningen giver dig værktøjer, som du kan bruge i din hverdag - både de fysiske øvelser og åndedrætsøvelserne. 

Der sluttes altid af med en afspænding, så du får den størst mulige effekt af øvelserne og du tager stærkere, smidigere og mere afslappet fra undervisningen.  

Tag tøj på, som du kan bevæge dig i og medbring gerne et stort håndklæde eller lign., så du har dit eget at ligge på. Vi har alt det, du ellers skal bruge i undervisningen. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 19.01.2026 19:00-20:30 FOF Horsens Jens Friis-Pedersen
2 Mandag 26.01.2026 19:00-20:30 FOF Horsens Jens Friis-Pedersen
3 Mandag 02.02.2026 19:00-20:30 FOF Horsens Jens Friis-Pedersen
Se alle Se færre

Jens Friis-Pedersen

Jens er certificeret Iyengar® Yogalærer, har trænet yoga i 20 år og undervist i over 10 år.

“Jeg går ind for at skabe en tryg og afslappet stemning på mine hold, med rummelighed og plads til både fordybelse, nysgerrighed og humor. Mit mantra er: yoga er for alle - uanset alder, køn eller kropstype. For mig er yoga først og fremmest en vej til mere glæde, frihed og tilfredshed i både krop og sind. 

Kroppens og sindets trivsel er nært forbundne. Yoga er både fysisk og mental træning - med fokus dels på at bringe kroppen i anatomisk og fysiologisk balance, og dels øge din kropsbevidsthed, mentale fokus samt din evne til selvindsigt og -omsorg. 

Jeg underviser på en både målrettet og omsorgsfuld måde, så du kan opleve fremskridt fra gang til gang, og med en særlig opmærksomhed for - og hensyn til - lige præcis de styrker, svagheder og skavanker du har. 

Mit mål er, at du opnår en større kropsintelligens og -glæde, styrker din krop og får en bedre kontakt til din kerne, der er grundlaget for en stabil og holdbar yogapraksis.
 
De fysiske stillinger og åndedrætsøvelser gør din krop sundere og stærkere. Du forbedrer din stabilitet, smidighed og styrke. Du lærer også at skabe ro og energi, samt passe på dig selv og forebygge skader.

Men der er min erfaring, at udviklingen af din fysiske formåen i yoga’en overstråles af den værdi du med tiden vil opleve i den voksende indre styrke, nærvær og livskraft - lige fra det udgangspunkt, du kommer med.”