Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
krop bevægelse smidighed styrke træning yoga

Blid hatha yoga - Hensyn

Hatha Yoga, fordi det er de fysiske øvelser i Yogatraditionen. De fysiske øvelser er stående, siddende og liggende øvelser, som styrker, strækker og gør din krop mere smidig. Det er også balance- og åndedrætsøvelser. 

Bevidst, fordi man så vidt muligt laver Yoga med lukkede øjne. Det gør, at du holder din opmærksomhed inde i dig selv og derved sanser og oplever hvad Yogaen gør ved din krop og dit sind. Du lærer din krop at kende indefra - at glæde dig over det den kan og møde de udfordringer, der måske er. 

Roligt, fordi de fleste øvelser laves synkront med dit åndedræt. At trække vejret dybt og roligt er et grundprincip i Yogatraditionen. Når man bevæger sig sammen med åndedrættet, skabes der ro i kroppen og i sindet og derved mindre stress og bedre søvn. 

Undervisningen giver dig værktøjer, som du kan bruge i din hverdag - både de fysiske øvelser og åndedrætsøvelserne. 

Der sluttes altid af med en afspænding, så du får den størst mulige effekt af øvelserne og du tager stærkere, smidigere og mere afslappet fra undervisningen.  

Tag tøj på, som du kan bevæge dig i og medbring gerne et stort håndklæde eller lign., så du har dit eget at ligge på. Vi har alt det, du ellers skal bruge i undervisningen. 

Information

  • Dato 14.01.2026-25.03.2026
  • Adresse Huset Sct. Maria
    Blegbanken 3, 2. sal
    7100 Vejle
  • Lokale Shanti
  • Bemærkninger Du bekræfter hermed, at du har et handicap relateret til den undervisning, som du tilmelder dig. Din tilmeldingsbekræftelse er din erklæring og underskrift på din deltagelse på holdet.Adresse: Blegbanken 3, 2. sal - der er elevator i bygningen.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 14.01.2026 12:30-13:45 Huset Sct. Maria Trine Mahnkopf Nielsen
2 Onsdag 21.01.2026 12:30-13:45 Huset Sct. Maria Trine Mahnkopf Nielsen
3 Onsdag 28.01.2026 12:30-13:45 Huset Sct. Maria Trine Mahnkopf Nielsen
Se alle Se færre
Dans og yoga i Horsens og Vejle
Underviser

Trine Mahnkopf Nielsen

Jeg har en 2-årig yogalærer uddannelse fra 2012 (ca. 500 timer) Uddannet Zumba-, Ballroom-fitness- og crossdance-instruktør, samt en masse løbende kurser indenfor bevægelse og sundhed. Derudover er jeg uddannet fitness-instruktør og kostvejleder og underviser i mange forskellige fitness-former.

Senest (i 2020) har jeg suppleret min viden med en efteruddannelse i restorativ yoga/yoga i hvile.

Jeg har erfaring med undervisning af alle målgrupper, både dig der i forvejen er i super god form, men også dig som har brug for mere hensyntagende undervisning pga. sygdom eller skader/skavanker. På mine hold er der altid plads til sjov og højt humør og jeg sætter en ære i at give dig smil på læben og sved på panden i mine dance-timer eller give dig tid og ro til fordybelse på mine yoga-timer. Yoga har gjort rigtig meget godt for mig og holder min krop rask og stærk. Det vil jeg gerne give videre til dig! 

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på mail: trinemahnkopf@hotmail.com eller følge mig på SoMe - På facebook har jeg denne lukkede gruppe: Træning med Trine 

Hvis du er mere nysgerrig på, hvem jeg er, så kan du her se et udpluk af udtalelser fra min kursister: 

  • Jeg går til yoga hos dig. Du er en helt fantastisk instruktør.
  • Du er et glad og inspirerende menneske Trine.
  • Går til yoga hos dig, fordi du bare er så skøn. Du er glad, du favner alle og du forstår at fornemme, hvordan timen skal være, for at ramme det behov vi kommer med på dagen.
  • Jeg har været til toning og dans ved dig. Dans er egentlig ikke rigtig en motionsform for mig, for jeg har svært ved at få pulsen ret højt op ved det, men jeg kommer fordi det er DIT hold. Dit humør og energi er smittende og jeg går altid fra timen gladere, end da jeg kom. Du er smilende, velforberedt, favnende og enormt kompetent og derfor bliver jeg ved med at komme.
  • Det er altid en fornøjelse og du er fuld af energi og møder altid glad og velforberedt. Dine dance hold er fyldt med energi og den glade energi smitter af på os andre hvilket er mega fedt.
  • Din Hatha Yoga er aldrig kedelig og jeg finder så meget energi og fordybelse, når jeg har deltaget. Du er så super dygtig til at formidle yoga’en, så vi alle kan være med, uanset om man er ny, eller trænet. Dejligt at dine timer er forskellige fra gang til gang så man arbejder med kroppen i forskellige stillinger. Jeg elsker især, når vi bliver strukket godt igennem fra top til tå.
  • jeg er vild med din dans, din energi og dit dejlige humør. Trine du er fantastisk.
  • Jeg nyder så meget dine dansetimer. Gid der var plads til flere timer om ugen.
  • Jeg har gået til yoga ved dig og er rigtig glad for din måde at guide på, hvor man kan lave øvelserne uden at “se”