Skip to content

BEMÆRK at der er løbende optag på mange af vores kurser. Kontakt kontoret for tilmelding og reduceret pris, ring 76258988. Hold dig orienteret om vores aktiviteter via vores nyhedsbrev ==>

Tilmelding til nyhedsbrev
Forfatterkursus online skriv din bog med Louise Lund Olesen

Skriveklub Niveau 1,5

Skriveklub For Unge Niveau 1,5

I denne skriveklub for unge forfatterspirer mellem 18-30 år får du en bred indføring i skrivehåndværket, så du kan få dine ideer ud af dit kreative hoved og ned på papir!

Vi skal lege med ord igennem teori, læsning og skriveøvelser, du får en bred forståelse for skrivekunsten

DET LÆRER DU:

  •  At få ideer og skabe karakterer igennem forskellige redskaber, såsom terninger, magneter, avisudklip, billeder m.m.
  • Hvordan du arbejder i forskellige genrer lige fra børnebøger, til krimi, fantasy og Young Adult. 
  • Hvordan du tilpasser din ide til et format, f.eks. digt, poetry slam, novelle, roman, Graphic novel eller film.
  • At arbejde videre med din tekst i redigering, igennem feedback og konstruktiv kritik.

 

GOODIE-BAG & MATERIALER:

Ved kursets start modtager alle nye kursister en lille goodie-bag med de vigtigste ting, en spirende forfatter bør have, så du er klar til at skrive løs.

Medbring gerne selv computer.


SKRIVEKURSET ER FOR BEGYNDERE

Du kan derfor sagtens deltage, hvis du allerede er i gang med et projekt eller aldrig har skrevet et ord, men blot elsker at skrive.

Formålet med kurset er at skabe et lokalt skrivefællesskab med andre unge.

 

SKRIVEVÆRKSTED & SKRIVECAFÈ

I dette forløb får du dobbelt op for prisen med både et Skriveværksted og en Skrivcafé.

Skriveværkstedet afholdes hver 2. uge og er med teori, øvelser og undervisning.

De andre uger, kan man komme på skrivecafé, hvor vi mødes og skriver sammen.

Tilmelding til skrivecaféen kræver, at man er eller har deltaget i skriveværkstedet og sker ved kontakt til underviseren.

Skrivecaféen koster 100 kr. for 5 gange.

 

BEMÆRK: Dette forløb er en fortsættelse af et kortere forløb på 5 mødegange og man kan sagtens være med, selvom man ikke har fulgt den første del, da de to forløb er uafhængige af hinanden i indhold.

 

UDGIV DIN EGEN NOVELLE

Holdet fortsætter til efteråret 2023, hvor vi igennem et længere forløb sammen arbejder hen imod udgivelsen af vores egen novellesamling til foråret 2024, som du får et gratis eksemplar af ved kursets afslutning.