Er du thaimad-entusiast? Thailandsk madlavning er som at åbne døren til en skattekiste fyldt med smagsoplevelser fra det fjerne østen, hvor hver opskrift er en rejse ind i en autentisk verden.
På kurset arbejder du med avancerede teknikker og tilberedelsesmetoder inden for thailandsk madlavning. Vi dykker ned i de mere komplekse aspekter af thaimad, så du får udvidet din viden og kunnen. Sammen udforsker vi autentisk thailandsk madlavning fra forskellige regioner, og du lærer nye opskrifter på egnsretter, som har en lang tradition bag sig.
Som deltager på kurser lærer du:
at sammensætte nye retter med spændende kombinationer af ingredienser.
at blande og støde krydderier.
at beregne portioner korrekt.
at lave smagfuld og ernæringsrigtig mad.
Forudsætning for deltagelse
Thaimad for fortsættere henvender sig til dig, der allerede har et godt kendskab til og viden om thailandsk madlavning. Kurset er til dig, der gerne vil udforske det næste niveau af thailandsk madlavning. Det er en fordel, hvis du tidligere har gennemført Thaimad for begyndere. Er du nybegynder i det asiatiske køkken, kan du kontakte underviser.
Praktisk information
Kontakt underviser for yderligere information. Husk at medbringe forklæde, wok (hvis du har), skarpe knive (husk at tjekke knivloven) og beholdere til eventuelle rester.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 28.08.2024 | 17:00-20:00 | Egebjergskolen, Horsens | Waraporn (Wicki) Larsen |
2 | Onsdag 11.09.2024 | 17:00-20:00 | Egebjergskolen, Horsens | Waraporn (Wicki) Larsen |
3 | Onsdag 25.09.2024 | 17:00-20:00 | Egebjergskolen, Horsens | Waraporn (Wicki) Larsen |
4 | Onsdag 06.11.2024 | 17:00-20:00 | Egebjergskolen, Horsens | Waraporn (Wicki) Larsen |
Se alle Se færre |