Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Julegaver i ler

Julegaver i ler

KOM I JULESTEMNING MED JULEWORKSHOP

To dage med leret i hænderene og en dag til glasering.

Træd ind i et kreativt juleværksted fyldt med varme, hygge og duften af ler, når Mai inviterer til en stemningsfuld julekeramik-workshop hos "Kreativiteten" – det hyggelige værksted i udkanten af Vejle.

Her får du mulighed for at skabe dine egne unikke julekreationer i keramik – måske fine små nisser, stager eller personlige gaver til dem, du holder af.

Uanset om du er nybegynder eller har prøvet kræfter med ler før, vil Mai tilpasse undervisningen til netop dit niveau og give dig masser af inspiration og personlig vejledning undervejs. Workshoppen handler ikke kun om teknik – den handler om at finde juleglæden gennem hænderne og skabe med hjertet. Vi arbejder med grundlæggende keramik teknikker inden for modellering og dekoration, og der vil være særligt fokus på juletemaer og idéer.

Der vil naturligvis være lidt julegodter og varme drikke, som kan købes undervejs – det er trods alt snart jul.

Materialer afregnes efter forbrug og direkte med underviseren. Prisen på ler ligger mellem 89,- og 110,- pr. kg, inklusiv glasering og håndtering af brændinger.

Max. 8 deltagere. Mød op i tøj, der kan tåle lidt julestøv og keramikglæde. Det er ikke muligt at dreje på dette kursus.