Skip to content

Vær' opmærksom på at vores kontor og telefoner er lukket fra og med fredag d. 28. juni og først åbner igen torsdag d. 1. august kl. 13.00. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev via linket til højre. God sommer og på gensyn.

Tilmelding til nyhedsbrev

Mal på sten

Mal på sten

På dette kursus lærer du at male kreative motiver på sten. Med udgangspunkt i stenenes former arbejder vi med forskellige udtryksformer. Du bestemmer selv om, du vil arbejde med tusser eller pensler eller måske har lyst til at prøve begge dele.

Det kræver ingen forkundskaber at deltage på holdet. Om du aldrig har tegnet før eller allerede er en flittig stenmaler, så vil der være noget for dig på kurset. Din underviser har forskellige motiver med som inspiration og hjælper dig, som har brug for det undervejs. Måske du har lyst til at male en velkomsts-sten til fordøren, en blomst i værtindegave eller noget helt tredje. Uanset hvad du har lyst til at tegne eller male, så byder dagen på masser af kreativ stenmale og hygge i kreativt fællesskab. 

Din underviser medbringer, hvad du har brug for til at male på sten. På Facebook: Heidi Rosenfeldt kreativ underviser finder du nogle af de sten, som din underviser medbringer på dagen. Har du alligevel noget derhjemme, som du gerne vil have med af eksempelvis sten, stentusser, pensler og maling, så er du naturligvis velkommen til at tage det med på dagen.

Underviser medbringer:

  • Sten med motiver til inspiration
  • Sten (rengjorte) til at male på Papir + pen til skitser og evt. notater
  • Akryltusser
  • Akrylmaling + pensler 
  • Spraylak