Vil du lære at strikke smukke snoninger, som aldrig rigtig går af mode?
De vises oftest som et diagram i strikkeopskrifter og er for nogle svære at tyde.
På denne workshop vil du få vist forskellige typer snoninger og lære, hvordan du strikker dem.
Du får en grundig vejledning i at følge et diagram til snoningerne samt lære hvordan du læser forkortelserne
Vi skal strikke de viste snoninger, så du går derfra med en god forståelse for, hvordan du selv kan læse et diagram i en opskrift fremover.
Medbring uldgarn passende til pindtykkelse 5 mm samt strikkepinde og en strømpepind i samme tykkelse.
Tag også gerne blyant og papir med til noter.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 27.10.2025 | 18:00-20:30 | Bygningen, Vejle (indgang via Paladspassagen) | Lene Hedahl |
Strik giver energi og glæde! Jeg har strikket i mere end 25 år. En skøn rejse i teknikker og muligheder.
På den rejse har jeg udviklet strikkeopskrifter i 12 år. Både under mit eget navn HEDAHL KNIT og som freelancer for forskellige garnfirmaer.
Jeg er uddannet på Seminariet for Kunst og Håndværk med speciale i tekstildesign. De sidste mange år, har jeg arbejdet i tekstilbranchen som grafisk designer og print designer, og derfor har jeg en naturlig interesse i de nyeste modetendenser. Når jeg udvikler opskrifter i mit eget navn, er mine designs mere tidløse. Jeg holder af tanken om, at det kan bruges i mange år. Du kan se mine designs på hedahlknit.dk. Du er også velkommen til at følge mig på Instagram under Lene Hedahl