Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Lav et flot ophæng i Macramé

Lær at lave det flotteste Macramé vægophæng

På dette kursus lærer du at lave et virkelig flot macramé vægophæng.

Vi vil arbejde med flere forskellige teknikker, som vi indfanger i et smukt ophæng med macramégarn i valgfri farve. 

Macramé er for mange lig en følelse af sindsro og flow, hvilket mange oplever som en stor befrielse i en hverdag med travlhed og konstante impulser.

Dette vil du kunne genkende på dagens workshop gennem nærværet og fordybelse i dit eget værk. Du vil få en grundig introduktion til macramé – og du får god hjælp og guides undervejs.

Derfor kan alle deltage uanset forudsætninger. Hvis du ikke bliver færdig med dit ophæng, må du selvfølgelig gerne tage det med hjem. Så kan du færdiggøre det i ro og mag.

Skulle du bliver færdig før tid, vil der være mulighed for afprøve endnu flere teknikker – f.eks. til en personlig nøglering eller vedhæng til øreringe.

Prisen er inkl. materialer.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 01.11.2025 09:00-13:00 Vinding Skole, Vejle Christina Østergård Jensen

Christina Østergård Jensen

At blive inspireret og lade kreative ideer boble er fantastisk. Det samme gælder fordybelsen og følelsen af øreringe, der finjusteres, stof, der bliver til færdig mulepose og ler, der tager form i hænderne. Jeg er særligt glad for macramé! Macramé er for mig lig med at være i flow og tage en pause fra hverdagens konstante impulser. Det er fantastisk.Jeg er uddannet cand.merc. og har i mange år arbejdet med IT, men efter lidt omveje er jeg i dag landet på min rette kreative hylde.