Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
find og træn dine personlige styrker med FOF i Vejle

Find og træn dine personlige styrker - workshop

Find og træn dine personlige styrker - workshop

Find og træn dine personlige styrker - workshop

Giv dig selv en dag, hvor DU er i centrum. Hvem er du og hvor er dine styrker? Prøv en helt anderledes måde at arbejde med dig selv på. Den er både sjov, alvorlig, spændende og udfordrende og mine islandske heste og naturen hjælper dig.

Vi har alle nogle personlige styrker, og nogle gange kan vi have svært ved se dem og få dem sat i spil. På kurset vil du få mulighed for at undersøge og arbejde med dine styrker, og få indblik i andres styrker gennem en introduktion til personprofiler og observationer. Du vil træne det lederskab, som kan være nødvendigt for at din styrker kan udfolde sig i dit liv, og du vil træne i at være nærværende og centreret. Samtidig bliver der også flettet en snak ind om det sunde liv.

Hestene spejler dig og kan hjælpe dig med at:

  • Øge din selvindsigt
  • Handle med mod og opmærksomhed i stedet for at starte automatpiloten
  • Træne kompetencen til at komme gennem ukomfortable og følelsesladede situationer.
  • Træne dine personlige styrker og dit personlige lederskab
  • Arbejde med din grounding og dit nærvær

Kurset er en blanding af lidt teori, træning med hestene, mindfulde gåture, refleksion og deling af oplevelser. AL TRÆNING MED HESTENE FOREGÅR FRA JORDEN – INGEN RIDNING, også for dig, der måske er bange for heste. Og, du vil få billeder og oplevelser med, som du kan bruge i dagligdagen.

Hvorfor træne med hestene?

  • Heste er de kloge mentorer i Equina konceptet. De er flugt og byttedyr, og med deres sensitivitet giver de gode spejlbilleder og ikke dømmende feedback til os mennesker 
  • Heste fornemmer og reagerer på en persons intentioner, følelser og tanker, som formidles gennem vores kropssprog
  • Ved at observere en hests reaktioner på vores adfærd lærer vi, hvordan man kommunikerer mere effektivt, møder frygt og styrer følelser, øger gennemslagskraft og bliver mere troværdig

Jeg håber at se både ny og gamle kursister på denne dag til dig.

Program 
10.00 -  10.30 Velkommen, Introduktion til dagen og smagsprøve på lille sund smothie med grønt.
10.30 -  12.00 Træning med hestene og refleksioner over forskelligheder og deres styrker
12.00 – 12.30 Frokost med medbragt madpakke
12.30 – 13.00 Lidt teori mens I slår mave
13.00 – 15.30 Blanding af træning med hestene, refleksion og input fra mig
15.30 -  16.00 Kaffe og te med smagsprøve på en Quinoa brownie af den gode slags
16.00 – 17.00 Hæng ud hvis I har lyst. Kl. 17.00 slukkes der for varmen 😊