Skip to content

Vi har mange sommerhold, der er startet eller snart starter op - skal du være med? Du kan sagtens nå det.

Tilmelding til nyhedsbrev

Madro med Intuitiv Spisning

Madro med Intuitiv Spisning

Drømmer du om at slutte fred med mad på en måde, hvor du faktisk bare kan nyde maden og ikke hele tiden tænke over, hvad du bør spise? Hvis du også ønsker en mere stabil vægt og et mere positivt forhold til dig selv og din krop, så er Intuitiv Spisning helt klart noget for dig.

Intuitiv Spisning – oprindeligt kendt som Intuitive Eating – er en tilgang, udviklet af de amerikanske diætister Evelyn Tribole og Elyse Resch i 1995. Siden da har de forsket i og videreudviklet metoden, og i dag er der publiceret over 200 videnskabelige artikler, som understøtter tilgangens sundhedsfremmende egenskaber. Jeg er uddannet vejleder i Intuitiv Spisning hos Evelyn og Elyse og har på egen krop mærket, hvor frigørende det er at opnå madro. Nu vil jeg give dig samme mulighed.

Intuitiv Spisning er ikke en vægttabsmetode, men en holistisk sundhedstilgang med fokus på at give dig mere energi og livsglæde samt øge dit selvværd. Over seks mødegange vil vi som gruppe arbejde med de 10 principper for Intuitiv Spisning:

  • Drop slankekursmentaliteten
  • Ær din sult
  • Slut fred med mad
  • Giv madpolitiet modstand
  • Mærk din mæthed
  • Opdag tilfredshedsfaktoren
  • Håndtér dine følelser med venlighed
  • Respektér din krop
  • Nydelsesfuld bevægelse
  • Blid ernæring

Du kan på holdet forvente en støttende og anerkendende tone med forståelse for, at det er en udfordrende og personlig rejse at ændre sine sundhedsvaner.

OBS: Dette hold er ikke et madlavningshold – alle øvelser tager udgangspunkt i dine daglige vaner og tankemønstre.

Undervisningsmateriale sendes pr. mail.