En workshop om selvrelation
Forestil dig, at du har en person i dit liv, som altid rummer dine følelser.
En person, der støtter og opmuntrer, når noget er svært.
En, der lytter anerkendende og nysgerrigt – uden at dømme.
En med ubetinget kærlighed, som tilgiver dine fejl og omfavner dine skyggesider.
En, der tager dine behov, ønsker og drømme alvorligt.
En, der hepper på dig, tror på dig og siger: “Du kan godt.” En, der griber dig, når du falder – og hjælper dig op på hesten igen.
En, der synes, du er helt perfekt, som du er.
Forestil dig, at den person er dig.
Denne aften handler kun om dig - om dine lyster, ønsker og drømme. Du vil opdage, hvordan du kalder dine styrker frem. Du lærer at mærke efter, specielt når det føles godt. Redskaberne til denne aften er dig og din krop. Vi laver reflektionsøvelser med blid bevægelse og åndedrætsøvelser. Vi taler med hinanden nysgerrigt og fordomsfrit og du bestemmer selv, hvor meget du vil dele. Det er ikke forbudt at tage noter, men denne aften foregår i kroppen mere end i hovedet, så det eneste, du behøver at medbringe, er lysten til selvomsorg.
PS. det er ikke sådan en stille-dødbidder-workshop – her må du godt være levende, mærke noget og vise det.
Jeg glæder mig til at se dig :-)
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 18.09.2025 | 18:00-20:30 | FLOWCOACH, Vejle | Janne Bro Bertelsen |
"FLOW betyder strøm. Når du er i FLOW har du modet og troen på dig selv til at gå imod strømmen, når det er vigtigt. Du ved også, hvornår du skal slippe kontrollen og lade dig flyde med. Når du er i FLOW, er du uperfekt, og der er plads til fejl og følelser. Når du er i FLOW, balancerer du mellem at være stærk og let.
FLOWCOACHING er en ligeværdig samtale på dine præmisser – du ved bedst.
Du har ikke brug for gode råd. Jeg har tillid og tålmodighed til at lytte og stille nysgerrige spørgsmål, så du selv opdager dine styrker. Styrker er mit fokus, men der er plads til alle følelser, og der findes ingen tabuer i rummet med mig. Her møder du anerkendelse."