Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Gå til Pilates hos FOF

Pilates med et twist

Pilatesundervisningen på dette hold handler om optimal træning til hele kroppen – både holdningsmusklerne, ryg, mave og bækkenbund mv.. Men også styrke og smidighed i andre steder i kroppen. Vi har fokus på det naturlige åndedræt som motoren for bevægelse og muskelspænding, men også fokus på, hvor åndedrættet stimulerer til afspænding.

Målet med træningen er at give deltagerne en bevidst kropslig oplevelse af styrke, smidighed, stabilitet, balance og koordination. Endvidere virker træningen som bevægelsesmeditation, hvor tanker og indtryk, som ikke er relevante for den kropslige udfoldelse, lukkes ude. Med småredskaber ex. bolde, stimuleres kroppens balance, sanser og coremuskler. Der vil være en kort guidet afspænding hver gang.  
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 04.09.2024 16:30-17:45 FOF Horsens Bodil Roulund
2 Onsdag 11.09.2024 16:30-17:45 FOF Horsens Bodil Roulund
3 Onsdag 18.09.2024 16:30-17:45 FOF Horsens Bodil Roulund
Se alle Se færre
Underviser

Bodil Roulund

Jeg har altid interesseret mig for krop, bevægelse og energi. Både via mit arbejde som Fysioterapeut og som TCM Akupunktør.
At være i bevægelse og at have bevidstheden med, giver glæde og balance i livet. 
Jeg er uddannet Aerobic og Step instruktør og har i mange år undervist i Fitness Dans - Zumba (basic, gold, kids, toning, Aqua) og Crossdance. Jeg har mange kurser inden for Puls og styrke, Funktionel træning mv.  
Som fysioterapeut arbejder jeg meget med kernestabilitet og balance i muskler/bindevæv. Jeg er uddannet Fysiopilates instruktør og Piloxinginstruktør. Derudover er jeg uddannet Mindfulness instruktør MBCT. 
Jeg har taget Yin Yoga uddannelse på 50 timer hos Yoga Collective, Aarhus. 
I Yin Yoga har jeg fundet glæden ved den rolige tilgang, der uden præstation, kan give kroppen mulighed for at for at finde sin balance igen. Som akupunktør i en travl Yang verden, oplever jeg behovet for en Yin tilgang, der afstresser nervesystemet og giver ro.
Har du spørgsmål til træningen, kan jeg kan kontaktes på https://www.aarhusakuliv.dk
Glæder mig til at møde dig