Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Aerial Workout - styrk din krop

Styrk og træn din krop på en anderledes måde og nedsæt risikoen for smerter i lænd, ryg og nakke.

Hvad lærer du på kurset?
Du lærer at lytte til din egen krops formåen og bliver bevidst på dit sinds eventuelle bedømmelse heraf. Du vil få ro i sindet og lære at stresse af i en travl hverdag, fordi stoffet er med til at centrere dig.  Dit indre legebarn vækkes, når der gynges og stoffets muligheder viser sig. Din balanceevne opøves gennem øvelser, der styrker de små indre muskelfibre i vores core, bl.a. når du hænger med hovedet nedad.

Hvem kan deltage?
Holdet er for deltagere, som ønsker at lege, er åbne over for en alternativ tilgang til læring og som gerne vil udfordres med et uvant redskab – et stykke stof / hængekøje. Øvelserne vil være niveaudelt under træningen, så uanset hvilket niveau, du er på, kan du være med.

Hvad kommer du til at opleve gennem undervisningen?
Gennem langsom tilvænning vil du stille og roligt opøve kompetence i de forskellige øvelser og herunder vænne dig til at hænge med hovedet nedad. 

Hvad skal du medbringe?

Tag din drikkedunk med.
Påklædning: Du må IKKE have tøj på med lynlås, ligesom du IKKE må have smykker på, der kan ødelægge stoffet / hængekøjen. Jeg har selv lange tights og en t-shirt på og er barfodet.

Aerial workout kan ikke tilrådes personer, der: 
Vejer over 120 kg
Gravide
Grøn stær
Forhøjet blodtryk
Nyligt opereret
Risiko for blodpropper
Epilepsi
Modtager blodfortyndende medicin
Diskusprolaps

Glæder mig til at møde dig på mit hold. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig 😊

Udtalelse fra kursist
Det er altid en kæmpe fornøjelse at være med på holdet hos Jan Granberg. Som underviser er Jan seriøs og professionel, samtidig med at humor og godt humør smitter i hele rummet. Som begynder på Aerial workout følte jeg mig støttet, påskønnet og udfordret. På Jans hold opfordres du til at lytte til egen krop ”og sætte dig selv fri”. Jan deler sin viden om åndedrætsteknik og meditation i samspil med mere almindelige workouts. Som udøver bestemmer du selv hvor højt du vil flyve, og i trygge rammer erfares det ofte, at man kan mere end man selv tror. Og nå ja, så taler han sønderjysk på en helt særlig skøn måde, som du selv må komme forbi og opleve.

Anne Mette 46 år

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 17.09.2024 19:30-21:00 FOF Horsens Jan Granberg
2 Tirsdag 24.09.2024 19:30-21:00 FOF Horsens Jan Granberg
3 Tirsdag 01.10.2024 19:30-21:00 FOF Horsens Jan Granberg
Se alle Se færre
Underviser

Jan Granberg

Jeg har livet igennem nydt at udøve gymnastik og andre ikke ensidige sportsgrene, herunder bl.a. også yoga, Tai Chi og siden 2016 også Aerial Workout & Stretching. Specielt har Aerial Workout & Stretching fanget min interesse. Den bidrager til en yderligere dimension,  nemlig oplevelsen af "NonGravity / vægtløshed". At svæve og hænge med hovedet nedad giver en enorm inspiration til at opdage kroppens mange muligheder på en ny måde. Det er sjovt, inspirerende og styrker de helt små indre fine muskelfibre, når der skal ske bevægelser i et stykke stof, som ikke altid er lige let at komme op i, dreje rundt i eller komme ud af igen. Jeg vil derfor gerne inspirere dig til at gå på opdagelse i dette vidunderlige stykke stof, hvor du har mulighed for at få vendt det hele på hovedet og samtidig får stor smidighed, styrke og kropsbevidsthed.