Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Bælgfrugter i glas

Bælgfrugter til alle måltider

Vil du lære at bruge bælgfrugter i alle dagens måltider? Så er dette kursus noget for dig!

Hop med i køkkenet og lær, hvordan bælgfrugter nemt kan bruges i både din morgenmad, frokost og aftensmad – ja, i alt fra mysli og pandekager til pålæg, varme retter, salater, søde sager og meget mere.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser bælgfrugter dagligt.

Nogle af fordelene ved bælgfrugter er, at de er:

  • Billige
  • Klimavenlige
  • Mættende
  • Spækket med protein og andre vigtige næringsstoffer.

I Danmark har vi ikke tradition for at bruge bælgfrugter i vores mad, men i løbet af de seneste år har mange opdaget bælgfrugtens mange egenskaber. De kan dog være ret kedelige og smagsneutrale i sig selv, og derfor kræver det også en viden om, hvordan de kan gøres smagfulde og spændende at bruge i køkkenet.

Alle kan være med, så lad dig inspirere til spændende madlavning med et lavere klimaaftryk.

Information

  • Dato 29.09.2024-29.09.2024
  • Adresse Egebjergskolen, Horsens
    Egebjergvej 165
    8700 Horsens
  • Lokale Skolekøkken
  • Bemærkninger Medbring: forklæde og madbokse/ bøtter til lækre rester. Kørebeskrivelse: Du skal køre ind på Rådvedvej – du kan parkere på personalets parkeringsplads. Forenden er der en trappe. (bagved container). Den tager du ned og så kan du se indgangen derfra.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 29.09.2024 09:00-14:30 Egebjergskolen, Horsens Cecilie Noach
Cecilie Noach underviser hos FOF Sydøstjylland

Cecilie Noach

Min nysgerrighed og interesse for mad er noget, der til dagligt fylder både i mit arbejds- og privatliv. Jeg er uddannet klinisk diætist og er pt. kandidatstuderende. Personligt elsker jeg at eksperimentere i køkkenet, hvilket jeg bruger en del af min fritid på. Jeg har særlig interesse i at gøre grøntsager og bælgfrugter nemt og spændende at spise. Mine kurser vil derfor altid tage udgangspunkt i kostrådene. 
Jeg har erfaring i at undervise igennem mit arbejde som klinisk diætist. Netop dette at kunne lære fra mig af min egen viden og erfaringer i et køkken, og dele glæden omkring mad med andre, finder jeg utrolig givende. Jeg håber, du har lyst til at være med.
Jeg har en instagram, hvor jeg også deler lidt af det mad, jeg laver. Den kan du finde her