Vi er i gang med at oprette efterårets aktiviteter. Kurser, foredrag og udflugter kommer på hjemmesiden løbende, indtil alt er klar fra ca. midt juni.
Vi er i gang med at oprette efterårets aktiviteter. Kurser, foredrag og udflugter kommer på hjemmesiden løbende, indtil alt er klar fra ca. midt juni.
Med Pilates får du en stærkere ryg og en fladere mave samt øget energi og overskud! Pilatestræning giver dig mere ro og balance i krop og sjæl!
Kurset er for dig, der kender til Pilates, men gerne vil arbejde i et roligt tempo med tid til fordybelse i den enkelte øvelse. Dette kursus er også velegnet ved lette problemer i nakke og skuldre eller bækken og lænd.
Træningen begynder med en let afspænding og opvarmning, hvorefter vi udfører Pilatesøvelserne i et sammenhængende flow. Du får alternative muligheder for udførelse af den enkelte øvelse efter, hvor langt du er nået i din træning. I Pilatestræning lægges vægt på at lære at bruge de dybe stabiliserende muskler i ryg, mave og bækkenbund.
Vi arbejder også med åndedrættets betydning i Pilates. De mange stræk i undervisningen øger fleksibiliteten omkring rygsøjlen og smidigheden generelt. Pilates bedrer også din koordination og balance. Træningen vil give dig øget velvære samt mere ro og overskud i hverdagen!
Træningen afsluttes med en dejlig afspænding.
Medbring et lagen og en lille fast pude.