Skip to content

Vi er i gang med at oprette efterårets aktiviteter. Kurser, foredrag og udflugter kommer på hjemmesiden løbende, indtil alt er klar fra ca. midt juni.

Yoga kursus Svendborg FOF

Hatha yoga

Skab balance i krop og sjæl

Hatha Yoga hjælper dig med at skabe balance og velvære, både i krop og sind. Undervisningen begynder hver gang med en indledende meditation, der giver dig tid til at lande i din egen krop og finde ind til dit åndedræt. De fysiske øvelser har fokus på balance, udstræk og styrke og på at skabe ro og nærvær gennem koordination af åndedræt og bevægelse. Vi laver også små opvarmningsserier (typisk variation af solhilsen) udført i blidt flow. Vi slutter af med en afspænding.

Undervisningen tager afsæt i den klassiske yogatradition og rummer øvelser og små serier bestående af stående, siddende og liggende stillinger. En kombination af fysiske øvelser og bevidsthed om kroppen og åndedrættet vil give dig en oplevelse af indre ro og balance samt øget energi og nærvær. Alle øvelser udføres efter egen formåen, fysik og energi og det er altid i orden at tage en pause.

Yoga er for alle uanset smidighed, kropsstørrelse og alder. 

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 03.09.2025 10:00-11:30 FOF Vindegade 72 Kristine Amalie Æbelø
2 Onsdag 10.09.2025 10:00-11:30 FOF Vindegade 72 Kristine Amalie Æbelø
3 Onsdag 17.09.2025 10:00-11:30 FOF Vindegade 72 Kristine Amalie Æbelø
Se alle Se færre

Kristine Amalie Æbelø

Yoga er for mig en måde at leve mit liv på. Det rækker ud over de fysiske øvelser og ind i min hverdag. Det har det gjort, siden jeg i tog min første yogatime i 1999. Og det elsker jeg.
Min undervisning har rod i hatha-yogaens univers med fokus på sanseoplevelsen frem for det visuelle udtryk. På mine hold er der ingen krav om præstation eller om at ”være bedst”, men i stedet en invitation til at være nysgerrig og opmærksom på kroppen og respektere den, sådan som den er i dag. Lige nu. Alle kan være med, og jeg glæder mig til at guide dig!
Gennem de fysiske øvelser kan vi træne smidighed, styrke og mobilitet. Glæden ved at mærke kroppen arbejde. Derudover hjælper yogaen os til at ”komme ud af hovedet og ned i kroppen”, og på den måde kan vi opleve at stilne sindet og øve os i at være mere tilstede i nuet. Den oplevelse vil jeg gerne give videre til mine kursister.
Vejrtrækningsøvelser og dybdeafspænding er vigtige elementer i min undervisning. Jeg ønsker, at du går hjem fra holdet med en oplevelse af både afspændthed og ny energi.
Mit speciale er hatha yoga, yoga for gravide og efterfødselstræning. Jeg underviser også børne- og familieyoga samt restorativ yoga. Jeg er uddannet hos Hamsa Yoga i 2012 i Kerala i Sydindien og har siden suppleret med div. uddannelser og kurser i børneyoga, yogafilosofi- og psykologi, yogaanatomi,
og senest restorativ yoga.
Derudover har jeg en kandidatgrad i religionsvidenskab fra SDU hvor jeg skrev speciale om yoga.