Skip to content

HUSK at 1. maj og Grundlovsdag den 5. juni er lukkedage på kontoret

Vi er i gang med at oprette efterårets aktiviteter. Kurser, foredrag og udflugter kommer på hjemmesiden løbende, indtil alt er klar fra ca. midt juni.

Fransk B2

Selvstændig sprogbruger

Dette kursus er en fortsættelse af B1 og henvender sig til dig, der ønsker at opnå større sikkerhed med det franske sprog og udvide kendskabet til franske forhold inden for kultur, politik, samfund og historie.

Du kan på dette niveau forstå længere, sammenhængende tale og ordudveksling på fransk standardsprog talt i et almindeligt tempo, forudsat at emnet er kendt. Du kan desuden læse og forstå moderne noveller og lettilgængelige romaner og artikler om aktuelle emner. Du kan frit og utvungent deltage i diskussioner på fransk om almindelige emner og udtrykke din mening på et almindeligt standardsprog.

Undervisningen

Kurset lægger vægt på de kommunikative færdigheder, som forbedres gennem f.eks. dialoger, spil og diskussioner på fransk. På dette kursus inddrages artikler, litterære tekster og multimedia som understøttende materiale. Den franske grammatik inddrages efter behov. 

Målet for dette kursus er at sætte dig i stand til at kommunikere afslappet på fransk i dagligdagssituationer og deltage utvungent i diskussioner på fransk om almindelige kendte emner på et almindeligt standardsprog.

Der oplyses om undervisningsmateriale ved 1. mødegang.

Information

  • Dato 17.09.2025-10.12.2025
  • Adresse FOF Kochsgade 31 A, st.
    Kochsgade 31 A st.
    5000 Odense C
  • Lokale Lokale 2
  • Bemærkninger Ceci est un cours de français où la langue française occupera la place centrale par la lecture et les discussions. Et là où la langue française nous fera défaut, bien heureusement il y aura le danois. Nous allons donc lire des textes en français, des nouvelles ou alors un roman court et puis on discutera et analysera le texte. En outre, la culture française, l’histoire de la France puis les actualités qui font la une, feront part de nos discussions. Ja, som denne tekst lægger op til, vil vi tale og læse på fransk det bedste vi kan, selvfølgelig og heldigvis tager vi det danske i brug, når de franske ord mangler. Desuden bliver det muligt for deltagerne at diskutere et bestemt emne i små grupper. Samt mulighed for at præsentere et kort oplæg. Vi vil således tilbringe et par timer sammen i en hyggelig atmosfære og godt humør, med plads og mulighed for alle at tage ordet. Fordi, når alt kommer til alt, er det jo det vi er her for : At tale fransk! Forslag til læsning vil blive fremlagt ved første mødegang. Udgifter til bøger tilregnes.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 17.09.2025 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 A, st. Gitte Madsen
2 Onsdag 24.09.2025 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 A, st. Gitte Madsen
3 Onsdag 01.10.2025 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 A, st. Gitte Madsen
Se alle Se færre
Gitte Madsen

Gitte Madsen

Jeg hedder Gitte Madsen. Underviser i fransk. Som ung tog jeg til Frankrig, hvor jeg var au pair. Det ene år au pair blev i alt til 12 år i det franske.  Fransk sprog og kultur har siden da, været en del af mit liv.  Nu i dag er fransk sprog og kultur stadig fascinerende og jeg rejser fortsat til Frankrig så ofte som muligt.  Denne interesse for det franske vil jeg gerne give videre til andre, og som underviser hos FOF kan jeg få lov til netop dette.