Skip to content

FOF holder sommerferielukket på kontoret fra og med fredag den 27. juni til og med søndag den 10. august 2025. Men du kan stadig se - og tilmelde dig - alle vores hold, foredrag og udflugter her på hjemmesiden. Rigtig god sommer

Spansk A0

Begynder

Spansk A0 er for dig der starter helt fra bunden og ikke kan sige meget andet end ”Dos cervezas por favor” endnu.

Undervisningen

På spansk A0 starter vi helt bogstaveligt fra 0. Vi tager dig i hånden og starter med de mest elementære gloser, tal og små sætninger.
Vi bygger et solidt fundament, du kan bygge videre på, hvis du fortsætter på vores øvrige niveauer, eller kaster dig ud på sprogrejsen på egen hånd.

Spansk A0 er altså for dig, der har mod på at lære et nyt sprog fra bunden af, så du kan skabe gode minder, relationer og oplevelser når du rejser ud.

Der oplyses om undervisningsmateriale ved 1. mødegang.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 23.09.2025 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 A, st. Isabel Nissen
2 Tirsdag 30.09.2025 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 A, st. Isabel Nissen
3 Tirsdag 07.10.2025 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 A, st. Isabel Nissen
Se alle Se færre

Isabel Nissen

Uddannelsesbaggrund:
Jeg har en cand. Mag. i spansk og spanskamerikanske studier med tilvalg i engelsk. Nu er jeg ved at efteruddanne mig som lærer i dansk som andetsprog, hvilket vil give mig mere indsigt i de pædagogiske og didaktiske metoder til at tilrettelægge undervisning for tosprogede kursister. Udover dette færdiggjorde jeg mit pædagogikum på Grindsted Gymnasium i år 2016. 

Erhvervsmæssig erfaring: 
Jeg startede med at undervise i spansk for FOF i 2001, hvilket jeg blev rigtig glad for! Sidenhen er jeg blevet uddannet på universitetet og har også arbejdet på gymnasier, folkeskole, ungdomsskole, og FOF. Derfor har jeg erfaring med at undervise forskellige målgrupper og forskellige niveauer. Jeg har den fordel, at både dansk og spansk er mine modersmål, da min mor var fra Chile og min far fra Danmark. Jeg har også tilbragt en del af min barndom og mine teenageår i Chile, hvor jeg gik i skole, og lærte at kende den sydamerikanske kultur og livsstil. Jeg har ikke ”kun” undervist i sprog (spansk, engelsk og dansk), men har også haft en del oversættelsesarbejde mellem spansk og dansk, og ligeledes simultantolkning mellem spansk og dansk. 

Andet: 
Jeg elsker at undervise og jeg elsker kursister, som er engagerede og spørger en masse og giver feedback, både ris og ros, hvilket kun kan give plads til fornyelse og forbedring. Som person og underviser kan man kun blive bedre og bedre.