FOF holder sommerferielukket på kontoret fra og med fredag den 27. juni til og med søndag den 10. august 2025. Men du kan stadig se - og tilmelde dig - alle vores hold, foredrag og udflugter her på hjemmesiden. Rigtig god sommer
FOF holder sommerferielukket på kontoret fra og med fredag den 27. juni til og med søndag den 10. august 2025. Men du kan stadig se - og tilmelde dig - alle vores hold, foredrag og udflugter her på hjemmesiden. Rigtig god sommer
Er du nysgerrig på, hvordan man tager fede billeder – og vil du gerne lære at bruge et kamera som en pro? Så er denne workshop lige noget for dig!
Hele ugen arbejder vi med foto, fortælling og kreativitet – og det er helt okay, hvis du ikke har prøvet det før. Du lærer det hele fra bunden.
Vi starter med det vigtigste: Hvordan virker et kamera egentlig?
Du lærer om grundlæggende teknik som eksponering, blænde og hvidbalance – og vi snakker om, hvad en digital billedfil egentlig er.
Til sidst får du en lille opgave, så du kan prøve det af i praksis.
Vi kigger på jeres billeder fra i går og snakker om, hvad der fungerer – og hvorfor.
Du lærer, hvordan man opbygger et billede, så det fanger øjet. Vi taler om komposition, lys og hvordan man gør sine billeder mere spændende.
Og selvfølgelig får du en ny fotoopgave.
Hvordan fortæller man en historie med billeder? Det lærer du i dag.
Vi gennemgår opgaven fra i går og arbejder med at bruge kameraet som et værktøj til at udtrykke idéer og følelser.
Du lærer nye tricks og får endnu en kreativ opgave med dig.
Vi ser på billederne fra i går og taler om, hvordan man bygger en sammenhængende fortælling op med flere billeder.
Til sidst samler vi op på hele ugen: Hvad har vi lært? Hvad har overrasket dig?
Og hvordan kan du arbejde videre med foto efter workshoppen?
Praktisk info
📷 Medbring helst et spejlreflekskamera og gerne en bærbar computer, hvis du har.
🥪 Husk madpakke og drikkedunk, så du kan holde energien oppe hele dagen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 13.10.2025 | 09:00-15:00 | Færgegården, Svendborg | Thomas Sjørup |
2 | Tirsdag 14.10.2025 | 09:00-15:00 | Færgegården, Svendborg | Thomas Sjørup |
3 | Onsdag 15.10.2025 | 09:00-15:00 | Færgegården, Svendborg | Thomas Sjørup |
4 | Torsdag 16.10.2025 | 09:00-15:00 | Færgegården, Svendborg | Thomas Sjørup |
Se alle Se færre |
Thomas Sjørup er en erfaren, fuldtids freelance fotograf med mere end tre årtiers ekspertise. Inden for fotojournalistik.
Thomas er engageret og målrettet i at fortælle hver enkelt historie gennem sine billeder.
Thomas' fascination for fotografi og de historier, billeder kan fortælle, begyndte allerede i en ung alder.
Efter at have afsluttet sin uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i 1994 startede han som freelancefotograf.
I 1998 blev han fastansat på BT, en af Danmarks mest etablerede dagblade. I 2002 blev han headhuntet af Ekstra Bladet, Danmarks største tabloidmorgenavis, hvor han i 11 år dækkede større nationale og internationale nyhedshistorier.
Thomas har rapporteret fra konfliktzoner på Balkan I Irak, Afghanistan og flere afrikanske lande og har rejst vidt og bredt over hele verden. Han behersker både dansk og engelsk flydende.
Thomas Sjørup er en velkendt skikkelse inden for sportsfotografi i Danmark. Med en særlig passion for sport har han specialiseret sig i at fotografere professionel boksning og cykelløb. Han var desuden Ekstra Bladets eksklusive fotograf ved de olympiske lege i London i 2012.
Frem for alt ønsker Thomas at fortælle historier gennem reportage som betyder noget og gør en forskel.