Skip to content

Vi er i gang med at oprette efterårets aktiviteter. Kurser, foredrag og udflugter kommer på hjemmesiden løbende, indtil alt er klar fra ca. midt juni.

Kreativ skrivning og krise

En workshop for begyndere og erfarne skribenter

Denne heldags fredagsworkshop er for dig, der gerne vil arbejde med skrivekunst som ventil i svære tider. Kurset er for både den helt uerfarne og øvede skribent. 
På dagen kombinerer vi teori og inspiration. Vi introducerer grundlæggende skriveteknikker og arbejder med skriveøvelser, der, hvis du har lyst, kan læses højt i et rart og støttende fællesskab. Der vil også være tid til, at du kan fordybe dig i dit eget projekt og netværke med andre skrivende.

Vi fortæller også om både afdøde og nulevende forfattere, som har brugt personlige kriser som drivkraft i deres værker. Derudover tilbyder vi dig en individuel samtale med én af underviserne om dit projekt og giver dig gode råd om, hvordan du kan arbejde videre.

Undervisere:
Helle Merete Brix – journalist, forfatter og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen. Har udgivet faglitteratur, selvbiografi og essays. Arbejder aktuelt på en kortroman.

Helle Højland – romanforfatter, responsgiver og lydfortæller. Har skrevet for både børn, unge og voksne og udgivet både fiktion og faglitteratur. Er i gang med en ny roman.

Begge undervisere har mange års erfaring med kreativ skrivning og deltager sammen på workshoppen.

 
 

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 24.10.2025 11:00-13:45 FOF Kochsgade 31 A, st. Helle Merete Brix
2 Fredag 24.10.2025 14:15-17:00 FOF Kochsgade 31 A, st. Helle Højland

Flere foredragsholdere