Skip to content

Ro på

Ro på – 3 lørdage i naturen

Tid til nærvær og nysgerrighed i samspil med natur og fortællingen.

Trænger du til et frirum? "Ro på" er et sanseligt og nærende forløb for dig, der ønsker at finde ro, fordybelse og fællesskab. Oplev naturen på en ny måde i skøn forening med fortælling og småskriblerier.

Vi mødes i naturen, hvor naturterapeut Gitte Mangal guider dig til at sanse, være til stede og mærke naturens beroligende kraft. Sammen med skrivekunstner Karina Thøgersen dykker du ned i fortælling, litteratur og små skriveøvelser, der åbner for refleksion og skaber forbindelser – både indadtil og til hinanden. Alle kan være med og det kræver ikke særlige forudsætninger.

Sansevandringer - alle sanser i spil
Fortælling rundt om bålet 
Naturlig ro
Refleksion og skrivning 

Du bliver en del af et trygt og inspirerende fællesskab, hvor der er plads til både stilhed og samtale. Her styrker vi dig og fællesskabet.

Mødested: Odense / Davinde, Rolighedsvej 128, 5220 Odense

Medbring: Tøj, der passer til vejret, madpakke, drikkedunk, siddeunderlag og nysgerrighed. 

 

 

Information

  • Dato 20.09.2025-25.10.2025
  • Adresse Se Tekst
    0
  • Bemærkninger Mødested: Odense / Davinde, Rolighedsvej 128, 5220 Odense

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 20.09.2025 10:00-14:00 Se Tekst Karina Elsig Thøgersen
2 Lørdag 04.10.2025 10:00-14:00 Se Tekst Gitte Fogelberg Mangal
3 Lørdag 25.10.2025 10:00-12:00 Se Tekst Gitte Fogelberg Mangal
Se alle Se færre

Gitte Fogelberg Mangal

Gitte ønsker at skabe trivsel, ro og sanselighed med naturen i fokus. Naturens helende kraft i samspil med gode mennesker giver grobund for fællesskaber og mulighed for at dele stort og småt. Jeg er uddannet naturterapeut og glædes ved at dele naturen med andre og mærke den beroligende effekt den har på os. Samhørigheden og følelsen af at ånde frit og bare være, er skønt at opleve i et nyt fællesskab.

Karina er optaget af, hvordan gode fortællinger og skrivning kan understøtte og opmuntre mennesker, unge som ældre, med at udvikle gode og givende fællesskaber, samt følelsen af håb og mening i en tid med mange udfordringer i verden. Jeg er uddannet indenfor skrivekunst på SDU og læseguide. Kombinationen af læsning af gode fortællinger og skrivning er det som jeg elsker at være sammen om i et trygt og godt fællesskab