Skip to content

HUSK at 1. maj og Grundlovsdag den 5. juni er lukkedage på kontoret

Vi er i gang med at oprette efterårets aktiviteter. Kurser, foredrag og udflugter kommer på hjemmesiden løbende, indtil alt er klar fra ca. midt juni.

Italiensk C1 - sommerhold

Kompetent sprogbruger

Dette kursus er en fortsættelse af B2 og henvender sig til dig, der ønsker at opnå større sikkerhed med det italienske sprog og udvide kendskabet til italienske forhold inden for kultur, politik, samfund og historie.

Du kan forstå foredrag og tale på italiensk, selv når idé og struktur ikke udtrykkes klart og direkte. Du kan desuden følge med i og forstå italienske film og nyhedsudsendelser.

Du kan udtrykke dig flydende og spontant på italiensk i en samtale og kan forholdsvis præcist udtrykke dine synspunkter og idéer.

Du kan læse og forstå længere litterære italiensk tekster, sagprosatekster og artikler, også uden for kendt fagområde.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 26.08.2025 17:00-20:00 FOF Vindegade 72 Lisbeth Russo
2 Torsdag 28.08.2025 17:00-20:00 FOF Vindegade 72 Lisbeth Russo

Lisbeth Russo

”Det, som inspirerer mig ved at undervise i italiensk, er, at føre hver enkelt deltager ind i et ukendt land. At lære italiensk er en sproglig og kulturel opdagelsesrejse.

Selv har jeg boet i Italien i mere end 25 år. Her har jeg undervist italienere i engelsk – og englændere i italiensk. Sprog skal bruges i virkeligheden. Jeg har arbejdet mange år i turistbranchen som eventmanager, ligesom jeg har haft cateringservice til de udenlandske ambassader i Rom.

At undervise er som en boomerang. Jo kraftigere og jo mere målrettet du kaster, jo hurtigere og lettere kommer den tilbage.”

Lisbeth Russo, underviser i italiensk

Baggrund     

  • Undervist i FOF siden 2008
  • Bosat i Italien i mere end 25 år
  • Undervist i italiensk for englændere i Italien