Vi er i gang med at oprette efterårets kurser, kurserne kommer løbende på hjemmesiden indtil alle hold er klar fra midt juni.
Vi er i gang med at oprette efterårets kurser, kurserne kommer løbende på hjemmesiden indtil alle hold er klar fra midt juni.
Kan du allerede tale og forstå portugisisk på aktivt niveau, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i portugisisk niveau B1?
Portugisisk B2 er for dig der er ved at være rutineret sprogbruger og nu har brug for at få flere nuancer ind i skrift, tale og forståelse.
Du kan forstå længere sammenhængende samtaler, og kan følge med i en relativt kompleks ordveksling. Du forstår portugisiske film uden undertekster. Du kan derudover læse og forstå artikler og moderne noveller og romaner.
Kurset henvender sig til deltagere, der ønsker at opnå større sikkerhed med det portugisiske sprog og udvide kendskabet til portugisiske forhold inden for kultur, politik, samfund og historie. Der inddrages derfor artikler, litterære tekster og multimedia som understøttende materiale. Kurset lægger vægt på de kommunikative færdigheder, som forbedres gennem f.eks. dialoger, spil og diskussioner på portugisisk. Den portugisiske grammatik inddrages efter behov.
Målet for dette kursus er at sætte dig i stand til at kommunikere afslappet på portugisisk i dagligdags situationer og deltage utvungent i diskussioner på portugisisk om almindelige kendte emner på et almindeligt standardsprog.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.