Skip to content
Pilates med Ida Agerbæk

Bevægelse osteoporose special

Få glæde og tryghed ved at bruge din krop selv om du har osteoporose

Når du har osteoporose, er det vigtigt at du holder dig i gang. Din krop har brug for, at du holder knogle- og muskelstyrke vedlige, så godt du kan. Det gør du ved at bevæge dig så meget og så godt som muligt. Desuden er det vigtigt at holde din balance og stabilitet omkring dine led vedlige, så du forebygger fald og brud. 

På dette hold arbejder vi derfor både med at bevæge os sikkert og med at træne de dybe muskler inde omkring rygsøjlen og de store led f.eks. hofte- og skulderled. Vi bruger forskellige redskaber som små lette håndvægte, massagebolde og elastikker. 

Vi træner til musik og slutter timen med en let afspænding.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 23.01.2024 12:20-13:30 FOF Vindegade 72 Ida Agerbæk
2 Tirsdag 30.01.2024 12:20-13:30 FOF Vindegade 72 Ida Agerbæk
3 Tirsdag 06.02.2024 12:20-13:30 FOF Vindegade 72 Ida Agerbæk
Se alle Se færre

Ida Agerbæk

”Min vej ind i rollen som underviser i bevægelse har været lidt af en rejse. Under et ophold i Texas i 1986-87 mødte jeg for første gang fitnessverdenen. Jeg valgte at blive uddannet aerobicinstruktør. Da jeg kom hjem til Danmark, tog jeg en uddannelse som fysioterapeut, men følte mig egentlig lidt forkert. Dengang brugte man ikke træning så meget i det fag. 

Siden har udviklingen været med mig, og i dag er der jo træningssal tilknyttet de fleste fysioterapiklinikker. 

Jeg brænder for mit arbejde og elsker samværet om det, vi kalder “det fælles tredje” - det udefinerbare, fællesskabet, der opstår i rummet når mennesker bevæger sig sammen.”

Ida Agerbæk, underviser i bevægelse, Pilates

Baggrund:

  • Uddannet fysioterapeut
  • Fitnessinstruktør
  • Underviser og uddannelse i aerobic, zumba, femininfitness osv.