Skip to content

Italiensk B2

Selvstændig sprogbruger

Dette kursus er en fortsættelse af B1 og henvender sig til dig, der ønsker at opnå større sikkerhed med det italienske sprog og udvide kendskabet til italienske forhold inden for kultur, politik, samfund og historie.

Du kan på dette niveau forstå længere, sammenhængende tale og ordudveksling på italiensk standardsprog talt i et almindeligt tempo, forudsat at emnet er kendt. Du kan desuden læse og forstå moderne noveller og lettilgængelige romaner og artikler om aktuelle emner. Du kan frit og utvungent deltage i diskussioner på italiensk om almindelige emner og udtrykke din mening på et almindeligt standardsprog.

Undervisningen

Kurset lægger vægt på de kommunikative færdigheder, som forbedres gennem f.eks. dialoger, spil og diskussioner på italiensk. På dette kursus inddrages artikler, litterære tekster og multimedia som understøttende materiale. Den italienske grammatik inddrages efter behov. 

Målet for dette kursus er at sætte dig i stand til at kommunikere afslappet på italiensk i dagligdagssituationer og deltage utvungent i diskussioner på italiensk om almindelige kendte emner på et almindeligt standardsprog.

Der oplyses om undervisningsmateriale ved 1. mødegang.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 05.02.2024 19:00-20:50 FOF Vindegade 74 Elviro Mancini
2 Mandag 19.02.2024 19:00-20:50 FOF Vindegade 74 Elviro Mancini
3 Mandag 26.02.2024 19:00-20:50 FOF Vindegade 74 Elviro Mancini
Se alle Se færre

Elviro Mancini

Buongiorno! Mi chiamo Elviro Mancini og jeg underviser i italiensk for FOF i Odense. Jeg kommer fra Reggio di Calabria og selvom jeg er uddannet geometra (landmåler) fra Italien, arbejder jeg til daglig som sælger. Jeg synes det er dejligt at undervise, da jeg er glad for den interesse der er for mit fædreland og mit modersmål - og jeg elsker at opleve kursisters fremgang i løbet af en sæson. Som kursist vil du komme til at lære sproget med dets farver og nuancer, som er vigtige elementer når man vil rejse til ”Bel Paese” – smukke land - som Italien også bliver kaldt.
Arrivederci…