Skip to content
Juledekorationer

Juleinspiration

Inspiration til jul

Få inspiration til julens binderier i de farver og materialer du kan lide. Vi bruger naturens og havens materialer og tilsætter de stjerner, hjerter og glimmer, der hører julen til og kombinerer tradition med nye trends. Der lægges vægt på de grundlæggende teknikker, som danner en god basis for at eksperimentere. Kun fantasien sætter grænserne.

Der tilsendes materialeliste inden kursusstart, så du ved, hvad du skal medbringe 1. gang.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 24.11.2024 09:00-15:15 Fraugde Fritidscenter Lone Thuesen

Lone Thuesen

Lone har undervist i blomsterbinding siden 1997. Udover at undervise hos FOF, har hun også erfaring med undervisning på Kold College, hvor hun har undervist siden 2009 og laver indimellem opgaver som freelancer.

I undervisningen lægger hun meget vægt på de grundlæggende teknikker og anvender helst naturens og havens materialer - og krydrer hertil med lidt sjove og anderledes effekter. 

Lone lægger vægt på, at kursisterne bruger de materialer, der er lige ved hånden.