Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.
Føler du dig (også) hot? Få styr på fup og fakta om den kvindelige overgangsalder – et informativt foredrag med Lotte Hvas, speciallæge i almen medicin, dr.med. og forfatter til den anmelderroste »Bogen om overgangsalderen«.
Dette foredrag er for alle, der ønsker at blive klogere på den kvindelige overgangsalder. Hvad sker der i kvindekroppen i overgangsalderen? Hvordan skal du forholde dig til forandringerne? Og hvordan kommer du bedst muligt igennem denne periode, der er en helt naturlig livsfase i enhver kvindes liv?
Overgangsalderen har længe været omgærdet af en del myter og misforståelser, men denne aften får vi fakta på bordet og hører om, hvad der rent faktisk sker i kroppen denne periode. Hvad kan man forvente? Er det noget, der skal behandles, eller skal man netop lade være? Og hvad ér overgangsalderen i det hele taget – kulturelt, socialt, psykologisk og biologisk?