Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Den 1. juli overtager Danmark formandskabet for EU i en tid med store omvæltninger – fra grøn omstilling og energikrise til en tilspidset sikkerhedspolitisk situation ved Europas grænser. Diskussionen om, hvorvidt Europa kan klare sig selv i en ny verdensorden, fylder mere og mere – og vækker både håb og frygt.
Med Trump i Det Hvide Hus er den gamle verdensorden rystet. NATO’s sammenhold vakler, og spørgsmålet om USA virkelig vil sende tropper til Europa, hvis et NATO-land angribes, står åbent. Det har fået Europas ledere til at vågne op – nu må Europa selv tage ansvar for sin forsvarsevne. En militær oprustning i hidtil usete dimensioner er i gang.
Samtidig bobler spændingerne internt i Europa. Højrenationale kræfter ønsker at skære EU’s rolle ned – men hvad betyder denne splittelse for vores demokratiske grundprincipper? Og hvordan vil den forme Europas fremtid?
Udviklingen kalder på en samtale om, hvad den fælles europæiske bevidsthed er. Hvem er vi som folk? Hvad binder os sammen? Og hvor er Europa på vej hen?
Under overskriften EUROPA NU samler vi aktiviteter, der sætter fokus på det, som både splitter og forener os: Vores historie, værdier, kulturarv, identitet, ressourcer, udvikling og fælles udfordringer. Vi mener, at Europa er værdifuldt. Nu – og i fremtiden. Men spørgsmålet om, hvad Europa er og skal være er en samtale, vi skal være mange om. Vær med, bliv klogere og tag del i debatten.
Gå på opdagelse i alle kommende foredrag, debatarrangementer og foredragsrækker.