Europas DNA - Tre grundstrømninger

Kender du de værdier, der ligger til grund for det Europa, du lever i i dag? Humanisme, oplysning og romantik er alle europæiske ideer om mennesket.

I denne foredragsrække undersøger vi sammen, hvad der kendetegner Europas menneskesyn og samfundsopfattelse. Vi sætter særligt fokus på humanismen, oplysningen og romantikken, der er tre grundstrømninger i den europæiske idéhistorie, som har skabt og stadig præger vores moderne menneskesyn og samfundsopfattelse – og er evigt aktuelle.

Humanismen er både et menneskesyn og en tidsperiode. Som menneskesyn er humanismen en opfattelse af livet, hvor respekten for det enkelte menneske, dets frihed og moralske ansvarlighed står i centrum. Dannelse, dømmekraft, frihed, tolerance og individualitet er hovedmotiver i humanismen, der som tidsperiode bryder frem i renæssancen som opgør med ydre både religiøse og politiske autoriteter.

Oliemaleri af den engelske kunstmaler Joseph Wright of Derby, som var optaget af at belyse den industrielle revolution og Oplysningstidens teknologiske fremskridt. Her afbildet en gruppe af mennesker, der er vidne til et videnskabeligt eksperiment.

Oplysningens grundideer fører humanismens idealer videre. Modet til at bruge sin egen forstand bliver oplysningens valgsprog, og med udgangspunkt i et videnskabeligt og rationelt verdenssyn gør man op med den religiøse dogmatisme og politiske undertrykkelse. Oplysningen formulerer et ideal om mennesket som frie, ligeværdige borgere i et sekulært samfund med tredeling af magten og menneskerettigheder. Troen på menneskets fornuft og rationelle evner står i centrum for et optimistisk verdens- og menneskesyn.

Romantikken opstår som modreaktion til oplysningens tiltro til fornuften. Romantikerne fremhæver særligt bagsiden af videnskaben og den moderne samfundsform som noget fremmedgørende. Menneskets behov for at høre til og indgå i en større sammenhæng dyrkes gennem fokus på sprog, nation og ideen om et folk. Naturens mystik og uudgrundelighed dyrkes som et skønhedsideal i kunsten og musikken, og idealet om det enkelte menneskes frie og kreative udfoldelse sættes som modsætning til samfundets snævre normer.