Foredragsrække på Niels Bohr Institutet med fremtrædende videnskabsfolk – for alle, der interesser sig for universets hemmeligheder, fjerne galakser, fysik og astronomi!
Filosoferer du over tidens begyndelse, mørkt stof, stjernernes stråler og cellernes dynamik? Og interesserer du dig for universets hemmeligheder, fjerne galakser, fysik og astronomi? Videnskabens fremskridt er resultatet af en seriøs og systematisk indsats, men hvor dybt kan man nå ned i naturens godt skjulte hemmeligheder og de store spørgsmål om universet og livet? Kom og tag plads i auditoriet, hvor Niels Bohr udlagde sin atommodel og lagde grunden til forskningen i kvantemekanik.
Foredragsrækken ser på forskningens fremskridt i forståelsen af virkelighedens, livets og menneskets inderste kerne og processer samt principperne bag dem. Det giver indsigt i de filosofiske spørgsmål: Hvem er du? Hvilken virkelighed befinder du dig i lige nu og i fremtiden? Hvordan opstod vores vidunderlige verden, og hvad er drivkræfterne bag denne udvikling? Fremtrædende forskere behandler de store spørgsmål systematisk og seriøst.
Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen.
Bent Raymond Jørgensen, videnskabshistoriker, mag.art.
Naturens fantastiske substans, egenskaber og processer er vidunderlige, men de vanskeliggør en objektiv undersøgelse, som ellers er idealet for den klassiske forskning. For universet er meget stort, består af noget meget småt, og alt ændrer sig hele tiden. Målsætningen for den moderne fysik er derfor ikke at finde sandheden, men blot de mest interessante, inspirerende, sigende og troværdige billeder af virkeligheden, således som Niels Bohr udtrykte det. Men kan man bare erstatte den kvalitative sandhed med kvantitative sandsynligheder? Hvordan arbejder forskerne med de store udfordringer - og det med sigende og skønne resultater i form af naturlove, der forudsiger så meget og så nøjagtigt?
Mathias Luidor Heltberg, Niels Bohr Institutet
Hvordan foregår den fysiske forskning i praksis? Findes der en helt perfekt guide til at forstå universets love, eller er det blot noget, som forskerne bilder sig ind? Er det matematiske sprog nøglen til at finde ud af virkelighedens vidunderlige verden med dens principper og processer i deres dybeste kerne? Findes kvantepartikler også i den klassiske virkelighed, eller er de blot illustrationer af en skjult videnskabelig verden? Kan vi stole på partikelfysikkens standardmodel? Hvordan finder forskerne den perfekte vej til virkelighedens verden?
Troels C. Petersen, lektor ved Niels Bohr Institutet
Mange af naturvidenskabens opdagelser har været resultatet af tilfældigheder og af en personlig indsats. Det var Peter Higgs, som i 1964 forudså Higgs-partiklen, men den konkrete opdagelse skete i CERN mange år senere – og det med manges medvirken og et stort forskningsapparatur, selvom Peter Higgs og Francois Englert alene modtog nobel-prisen i den forbindelse. Hvad betød opdagelsen for forståelse af virkeligheden? Fandt fysikken hermed den perfekte vej til universets love? Hvad forventer forskerne i fremtiden?
Peter Pruzan, professor emeritus CBS
Er matematik naturens eget sprog, som vi opdager og udnytter til at forstå virkeligheden i dens forunderlige kompleksitet? Eller er matematik et menneskeskabt produkt, som matematikere har opfundet? Hvad er forholdet mellem matematikken og den virkelige verden? Er universet opstået som en nødvendighed, eller er universet blot resultatet af tilfældigheder? Er vi i stand til at fatte vores univers med dets love? Kan naturlovene reduceres til matematiske formler?
Erland R. Andersen, formand for DFKF København/Sjælland
Danmark har på mange måder præget den internationale forskning – og ikke mindst på fysikkens teknologiske og teoretiske områder, som kræver en innovativ tankegang og systematisk anvendelse af det matematiske sprog. Hvad er forskellen mellem forskerne i den klassiske fysik og i vores tid, hvor teknologi og digitaliseringen spiller en voksende rolle? Vi går tættere på de danske forskere, deres familiære og personlige baggrund for at rette fokus på, hvordan det lykkedes dem at få en ny, omfattende og skelsættende viden om vores vidunderlige verden.
Henrik Georg Bohr, biofysiker, tidl. professor på DTU
Her ses på de grundlæggende livsprocesser ud fra en molekylær-biofysisk synsvinkel og vægt på de molekylære og biofysiske maskiner: Hvad er forskellen mellem levende og dødt stof? Ligger det i proteinernes komplekse natur, at vi skal dø, eller kan forskerne med teknisk snilde med tiden snyde døden i det uendelige? Der ses på de molekylære processer og livet i de selvstændige celler, der skal have energi udefra. Hvilken rolle spiller vandet i de fantastiske livsprocesser?
Jesper Rønager, neurolog og overlæge ved Rigshospitalets afdeling i Glostrup
Hvad er et menneske? Det kan være nærliggende at sammenligne computerens og menneskets neurale netværk, men kan det bidrage til en forståelse af beslutningsprocesserne og begreber som bevidsthed? Hvordan forbindes hjernens biofysiske processer med personlighedens mere eller mindre bevidste beslutninger? Kan mono-materialisters forsøg på at forene hjernens molekylære processer og personlighedens forunderlige egenskaber i form af selvforståelse, empati og humor blive en succes? Eller skal der fortsat skelnes mellem personligheden og dens hjerne?
Martin Balslev Jørgensen, overlæge dr. med. Rigshospitalet
I hvilken rækkefølge sker de mentale processer: Bevidsthed - beslutninger - bevægelse? Eller bevægelse - beslutninger - bevidsthed? Hvad styrer tingene: De personlige beslutninger eller de molekylære processer? Skal bevidsthed og beslutninger blot ses som resultatet af processer mellem en stor mængde af hjerneceller med de helt rigtige forbindelser? Er vi tæt på at få den helt rigtige forståelse af menneskets inderste natur? Eller er det blot noget, som vi bilder os ind?
Jair Melchior, overrabbiner
Er det videnskabens opgave at skabe en bedre verden for os mennesker i fremtiden? Hvordan kan det ske? Viden er magt, men magt kan misbruges! Kan vi forvente, at mennesket er i stand til og har viljen til at skabe en himmel på jord. Hvilke modeller er tilgængelige og anvendelige i den moderne teknologiske og digitaliserede virkelighed, som det moderne menneske oplever til hverdag? Er der håb for fremtiden?
