Pablo Picasso (1881-1973) står som den mest indflydelsesrige kunstner i første halvdel af det 20. århundrede. Kurset går i dybden med den karismatiske, spanske boheme, som med Frøkenerne fra Avignon, kubismen og collagen satte kunsten på en helt ny kurs.
Vi gennemgår hans œuvre og udforsker hans originalitet samt uvurderlige betydning for samtidens og eftertidens kunstnere. Picasso udfoldede sig primært som maler, men arbejdede også med skulptur, grafik og keramik. Han bevægede sig frit mellem stilarter, også i det enkelte værk, fx i Guernica, 1900-tallets mest berømte anti-krigsbillede.
Inspiration hentede han i oldtidskunst såvel som hos samtidige kunstnere, fx Cézanne og Matisse, og fortidens store mestre, fx Velázquez, Rembrandt, Goya og Manet.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 24.03.2026 | 12:45-14:45 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Mathilde Teglgaard Nielsen |
Uddannelse: Mathilde Teglgaard Nielsen er cand.mag. i medievidenskab og kunsthistorie.
Undervisningserfaring: Mathilde formidler kunst, arkitektur og design gennem foredrag, undervisning, omvisninger, vandringer og rejser.
Andre faglige kvalifikationer: Hun brænder for at berige og begejstre sit publikum, og hendes formidling har fokus på værkernes dybere betydninger samt deres samtidige og nutidige perspektiv.
Andet: Læs mere om Mathilde her www.mathildeteglgaardnielsen.dk.