Skip to content

Bæredygtighed med et smil

Prisstigninger og klimaforandringer bekymrer os alle – men hvad nu, hvis vi kunne gøre en forskel for både pengepungen og planeten samtidig? Det er dét, vi kalder bæredygtighed med et smil. Velkommen til et inspirerende foredrag, hvor vi ser på bæredygtighed gennem en positiv linse. Her handler det ikke om alt det, vi ikke må, men om de smarte, enkle løsninger, der gør hverdagen grønnere og billigere:

  • De gamle husgeråd og sparetricks, vores bedsteforældre brugte – uden at vide, de også var bæredygtige.
  • Små ændringer, der både sparer penge og gavner klimaet.
  • Inspiration til et grønnere liv – uden løftede pegefingre.

Danskerne er engagerede i klimaet og villige til at handle – og det gode budskab er, at det slet ikke behøver at være svært! Mange af de løsninger, vi leder efter i dag, har faktisk været brugt i generationer. Vi genopdager dem – og får nye idéer til, hvordan de passer ind i en moderne hverdag.

Kom og bliv inspireret – vi lover et foredrag fyldt med smil, sund fornuft og små skridt, der gør en stor forskel!

Og her er den gode nyhed: En bæredygtig livsstil behøver ikke at koste en formue – faktisk kan den føre til større overskud på lønkontoen. Det finder du ud af, når du har hørt foredraget.

Leif Soenderberg Petersen foredrag

Om Leif Sønderberg Petersen

Leif Sønderberg Petersen er cand.scient. i biokemi med speciale i kommunikation af naturvidenskab, og har over 40 års erfaring med bæredygtig udvikling. Han har bl.a. været generalsekretær for World Energy Council, chefkonsulent for innovation, bæredygtig energi og klima ved Danmarks Tekniske Universitet samt kommunikationschef hos Fødevarestyrelsen. I 2017 startede han konsulentvirksomheden GOAL:SUSTAIN.

Som biokemiker forstår han livet på molekylært niveau, og bæredygtighed har været hans fokus siden Brundtland-rapporten i 1987. Som erfaren foredragsholder gør han Verdensmålene konkrete og forståelige gennem dagligdags eksempler.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 23.02.2026 18:00-20:00 KBH V, Humletorvet Leif Sønderberg Petersen

Leif Sønderberg Petersen