Skip to content
Lars Henriksen holder foredrag hos FOF

Hvordan giver du din livshistorie videre?

Hvor meget har du fortalt dine børn om dit liv? Hvor meget ved dine børnebørn om din opvækst, dine livsvalg, udfordringer og de grundlæggende værdier, der har været med til at forme jeres familie? Lige pludselig kan det være for sent, så kom i gang! Skriv din historie ned – ikke blot for din egen skyld, men for at give den videre, så familiens fortælling er sikret i generationer fremover.

Hvordan gør man det? Hvad er vigtigt at få med? Hvor begynder man overhovedet?

I dette inspirerende foredrag fortæller journalist og forfatter Lars Henriksen om sine erfaringer. Han stiftede i 2019 livssporet.dk og har siden hjulpet cirka 25 familier med at gøre deres historie til en bog. Du får konkrete værktøjer til at strukturere arbejdet samt gode råd om, hvad man skal huske, hvad man skal forsøge at undgå – og hvordan man faktisk kommer i gang.

At få skrevet en bog om sig selv er ikke et egoistisk projekt – tværtimod. Bogen er den største gave, du kan give din familie. Her sikrer du, at alle historierne om både dig og dine forældre lever videre for altid, så dine børn og børnebørn ved, hvilken familiehistorie de er en del af. Bogen giver samtidig dine nærmeste mulighed for at fortælle dig, hvad du har betydet for dem. Det kan ikke gøres for tidligt, kun for sent.

Lars Henriksen holder foredrag hos FOF

Om Lars Henriksen

Lars har 18 års erfaring som forfatter og journalist. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har desuden en bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet. Fra 2004 til 2018 arbejdede han på Kristeligt Dagblad med dannelse og værdier som sit primære stofområde. Ved siden af har han skrevet i alt elleve bøger, blandt andet en biografi, en debatbog, en ungdomsroman og flere børnebøger. Lars er desuden direktør og medstifter af Drømmepiloterne ApS, som driver hjemmesiden vilter.dk, hvor forældre kan få adgang til personaliserede godnathistorier til børn. I efteråret 2018 skabte han livssporet.dk, hvor han skriver biografier til private på bestilling.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 17.03.2026 19:00-21:00 Lyngby, Jernbanepladsen Lars Henriksen

Lars Henriksen