Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvad kan en af 1800-tallets store tænkere sige os i en tid præget af Trump, krig i Europa, misinformation og truede demokratier? I dette foredrag sættes Grundtvigs tanker om demokrati, folkeoplysning og nationalfølelse ind i en nutidig kontekst – og vi undersøger, hvordan hans idéer kan kaste lys over de politiske og samfundsmæssige omvæltninger, vi oplever i dag.
Demokrati, folkeoplysning og nationalfølelse. Alle tre ting er i høj grad omdrejningspunktet for de begivenheder, der præger verden i dag – en tid med store omvæltninger og opbrud, hvor demokrati og gamle alliancer udfordres af bl.a. krig og misinformation. Men det er også begreber, der ofte knyttes til Grundtvig.
Grundtvig så demokrati som folkets deltagelse i samfundet baseret på frihed, ansvar og fællesskab. Han ønskede et levende folkestyre båret af oplyste, frie mennesker med rødder i deres kultur. Nationalfølelse var ifølge Grundtvig kærlighed til det danske sprog, kultur og historie – ikke som lukket nationalisme, men som grundlag for fællesskab. Folkeoplysning var for ham afgørende for, at mennesker kunne blive oplyste borgere og deltage aktivt i demokratiet; for ham var uddannelse livsoplysende og skulle styrke den enkeltes selvforståelse. Alt dette bundede i en kristen livsopfattelse og troen på menneskets værd.
Hvordan ville Grundtvig have stillet sig til verden i dag? Hvad ville han tænke om globaliseringen, højrepopulismen, krigen i Ukraine og truslen mod demokrati og retsstat? Jens Lei Wendel-Hansen fra Center arbejder til daglig med Grundtvig som politisk og samfundsmæssig tænker og vil forsøge at give os et svar på, hvad vi kan bruge Grundtvig til i dag.
Jens Lei Wendel-Hansen.
Jens Lei Wendel-Hansen er seniorforsker og editionsfilolog fra Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet. Han er ph.d. i historie og tidligere postdoc ved Institut for Historie, Syddansk Universitet, samt adjunkt i moderne historie ved Grønlands Universitet.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 28.10.2025 | 19:00-21:00 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Jens Wendel-Hansen |