Skip to content
Oltidens Egypten

Oldtidens Egypten

Oldtidens Egypten

Glæd dig til en oplysende og fascinerende aften med foredrag om og introduktion til faraonernes land.

Det gamle Egyptens kultur har fascineret den vestlige verden i mange århundreder med sin ikoniske kunst og arkitektur. Det var dog først med fundet af Rosetta-stenen og afkodningen af hieroglyfferne, at det blev muligt at dykke dybere ned i den mere end 5000 år lange historie, som har defineret landet ved Nilen.

Dette foredrag giver en introduktion til oldtidens Egypten og nogle af dets storhedstider. Først kigger vi på det Gamle Rige (ca. 2690-2180 f.v.t.), hvor man byggede enorme pyramider, og kongen blev betragtet som en levende gud. Dernæst ser vi på det Mellemste Rige (ca. 2055-1650 f.v.t.), hvor visdom og litteratur når nye højder. Herefter tager vi fat på det Nye Rige (ca. 1550-1070 f.v.t.), hvor kongerne anlagde prægtige templer til guderne og erobrede vidtstrakte lande mod syd i Nubien og mod nord i Levanten. Til sidst ser vi på dechifreringen af hieroglyfferne og danskernes bidrag til grundlæggelsen af det moderne fag egyptologi, der har eksisteret som videnskabelig disciplin i over 200 år.

Rune Olsen holder foredrag hos FOF

Om Rune Olsen

Egyptolog Rune Olsen er uddannet ved Københavns Universitet og har bl.a. arbejdet på University of Cambridge i England med sin forskning. Han er en erfaren underviser og foredragsholder og er på Lex.dk fagansvarlig for oldtidens Egypten.