Skip to content
Anti inflammatorisk kost – FOF København

Fra (u)sund til antiinflammatorisk

– fri for løftede pegefingre og begrænsende kostmyter

Fra (u)sund til antiinflammatorisk – sådan kan kosten blive dit stærkeste værktøj til et sundere liv.

At spise og leve antiinflammatorisk kan hjælpe dig med at reducere sygdom i kroppen, fremme helingen efter skader og bidrage til mere energi og overskud. Men det kræver, at du griber det rigtigt an!

Hvorfor antiinflammatorisk kost?

Drømmer du om at spise dig til øget robusthed og et immunforsvar i topform, så er antiinflammatorisk kost en strategi, du bør kende. Alverdens forskere peger på, at netop denne kostretning er vejen frem, hvis du vil styrke kroppen indefra.

Men hvad vil det egentlig sige at spise antiinflammatorisk? Hvordan kommer du godt i gang – og hvorfor er det særlig relevant, hvis du døjer med gigt, hjertekarsygdomme, skader eller bare ønsker at leve et sundt og energifyldt liv?

Foredraget med Martin Kreutzer

Det får du svaret på i foredraget med ernæringsekspert Martin Kreutzer, forfatter til en række bestsellere om antiinflammatorisk kost. Han giver dig en grundig introduktion til kostens principper, viser hvordan den adskiller sig fra en almindelig sund kost og klæder dig på med letanvendelige værktøjer til at komme godt i gang – og komme videre.

Foredraget balancerer videnskabelige forklaringer med konkrete råd, så du nemt kan implementere kostens principper i hverdagen. Du lærer at sammensætte måltider, gøre indkøb og tilberedning overskueligt og afkode, om en madvare er medspiller eller modstander på din antiinflammatoriske rejse.

Og som bonus: du får punkteret de mange myter og misforståelser, der skaber unødig forvirring og handlingslammelse.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 28.05.2026 16:45-18:45 Gentofte Hovedbibliotek Martin Kreutzer
Foredragsholder

Martin Kreutzer

Ernæringsekspert Martin Kreutzer hører til landets mest eftertragtede foredragsholdere, når det gælder styrkende ernæring og livsstil. Både i rollen som foredragsholder, forfatter (bl.a. til bestselleren »Den store antiinflammatoriske kostguide« og »Velsmurt – spis dig fra gigt, skader og andre plager i dine led«) og som personlig ernæringsvejleder, kobler han som gammel "rotte" i faget sin store viden fra den naturvidenskabelige forskningsverden med sine erfaringer fra den succesfulde vejledning af tusindvis af klienter.

Se Martin Kreutzers online foredrag om antiinflammatorisk kost i karantænetider: Martin Kreutzer – Antiinflammatorisk kost