Skip to content

Bente Klarlund – Yngre med årene

Ny forskning viser, at det gode lange liv ikke blot handler om kost, røg, alkohol og motion (KRAM). Vi skal også have fokus på 4×S: søvn, stress, samvær og stoffer. Man vinder i snit 24 år, hvis man som 40-årig lever efter KRAM + 4×S, og begynder man som 60-årig, får man 18 ekstra år at leve i. Alt er baseret på forskning og sund fornuft tilsat et stænk af humor.

Bente Klarlund Pedersen går videnskabeligt til værks og giver jer den samlede opskrift på det lange, sunde liv. I får ny viden om kost og motion. Og I får viden om vigtigheden af at undgå unødig bekymring og have fokus på det, der giver mening – familie, venner, frivillighed, optimisme, at tro på noget og at opleve ærefrygt.

Bente Klarlund Pedersen har en klar ambition om, at videnskabens stemme skal overdøve og trumfe den kommercielle sundhedsindustri. Vi må ikke tro, at ungdom er noget, der kan købes i form af dyre kosttilskud eller anti-aging-produkter. I stedet skal videnskaben bidrage til, at vi lever godt og længe – uden at spilde penge på virkningsløse, potentielt farlige produkter.

Glæd jer til et underholdende, inspirerende og tankevækkende foredrag med en af Danmarks førende eksperter inden for sundhed. Og få den videnskabelige opskrift på, hvad I selv kan gøre for at blive yngre med årene.

benteklarlund

Om Bente Klarlund

Dr. med. Bente Klarlund er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Hun er forfatter til mere end 700 videnskabelige artikler og bøger og har modtaget adskillige priser for sin forskning, som Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris, Kulturministeriets Idrætspris, Søren Gyldendal-prisen og Rosenkjærprisen.

Bente er bl.a. forfatter til bøgerne: »Sandheden om sundhed«, »Elsk at løbe – med maratonbogen«, »Hva’ nu hvis jeg hader sport«, »Skridttællerbogen«, »Recept på motion«, »Motion på recept«, »Graviditet og motion«, »Børn og motion«, bestsellerne »GÅ-bogen – gå, så går det nok« og »Yngre med årene«.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 07.05.2026 19:00-21:00 Kulturcenter Mariehøj, Gl. Holte Bente Klarlund
Foredragsholder

Bente Klarlund