Skip to content
Hvad nu, hvis det bare er fantasi?

Hvad nu hvis det bare er fantasi?

I dette foredrag vil Psykolog Sara Spangsberg pege på hvor mange ting i vores liv vi ikke ved noget som helst om, men kommer til at tro at vi ved alt muligt om. Samtidig vil hun forklare, hvordan denne misforståelse er skyld i størstedelen af vores mistrivsel, overtænkning og bekymringer.

Lær at skelne mellem fantasi og virkelighed

Gennem levede eksempler på forskellen mellem at være tilstede i livet eller fanget i fantasiens verden vil du blive inviteret til at læne dig ind i uvidenhedens tryghed. Du vil desuden få viden og redskaber til at kunne kende forskel på, om du er i fantasien eller i virkeligheden. En øget bevidsthed om, at dit intellekt har en tendens til at præsentere fantasi som “ægte, sand og virkelig viden”, kan hjælpe dig til ikke at tage de fantasifulde kreationer helt så alvorligt. Det frigiver plads til at lytte til og agere ud fra visdom.

Du vil gå fra dette foredrag med en større tendens til at trække på skuldrene og sige “Det ved jeg ikke noget om” og en mindre tendens til at tænke dig i hegnet.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 17.03.2026 18:30-20:30 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Sara Spangsberg
Underviser

Sara Spangsberg

Sara er autoriseret psykolog med privat praksis på Vesterbro i København. Hun er kendt fra sine to podcast: »Dramadronningen på 1.« og »Sara og de 3P’er« og fra sin bog »En ny vej i livet - fra overtænkning til visdom«.

Sara arbejder ud fra 'inside-out forståelsen' (også kaldet De Tre Principper - eller blot 3P), og hun brænder for at formidle denne forståelse til andre. Derfor holder hun også både foredrag og kurser samt arrangerer 3P-events – udover sine klient samtaler.

Kendetegnende for alt hvad Sara laver – om det er en individuel samtale eller et foredrag for en stor virksomhed – er, at hun har en stor portion viden, humor og selvironi samt en smittende let tilgang til livet – selv når det driller.