Det er fristende at tage afstand fra vrede. For ja – vrede kan være farlig, destruktiv og dysfunktionel. Mange har oplevet den sådan. Men når vi parkerer vreden i skammekrogen og nægter os selv at bruge den – også når den er berettiget – skaber vi store problemer for os selv.
Den vigtige vrede handler om at bruge vreden konstruktivt, forsvarligt og voksent – så du kan lære at sætte sunde grænser, sige fra uden frygt, sige nej uden skam og udtrykke dine behov tydeligt og direkte.
Med varme, passion og nedslag i eget liv fortæller Pernille Melsted, hvorfor vreden er vigtig – og samtidig så svær at håndtere. Du vil også lære forskellen på sund og usund vrede samt de fire vredesmønstre, og hvordan du opdager dit eget. Pernille vil desuden præsentere en enkel og hverdagsbrugbar 3-trins metode til at sige det, der er svært – uden tøven, aggression eller stikpiller. Det handler ikke om at blive en hidsigprop eller en furie – og heller ikke om at blive zen-passiv og undertrykke alt.
Den vigtige vrede er et foredrag, der giver dig mod, sprog og konkrete redskaber til at stå stærkere i dig selv – og til at skabe sundere og mere ærlige relationer.
Foto: Sara Galbiati, 2024
Pernille Melsted er forfatter til fem bøger – senest »Den vigtige vrede« (Gyldendal, 2024) – og coach med speciale i skyggearbejde. Hun er en erfaren underviser og bliver ofte rost for at være en nærværende og skarp formidler, der formår at balancere seriøsitet og humor samt at kommunikere kompliceret stof på en enkel, fængende og nede-på-jorden måde.
Pernille er uddannet Integrative Coach fra The Ford Institute for Transformational Training i USA. Hun har haft et mangeårigt professionelt samarbejde med den amerikanske forfatter og skyggeekspert Debbie Ford, som hun er uddannet af og har holdt adskillige skyggeworkshops sammen med.
Foto: PR, 2016
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 26.03.2026 | 19:00-21:00 | Byens Hus, Hellerup | Pernille Melsted |