Er det dig eller kameraet, der tager billederne? Hvis du gerne vil have kontrol over resultatet og have styr på lukketider, blænde og dybdeskarphed, hvidbalance, komposition og objektiver – så er dette kurset for dig.
Du skal have et kamera, der kan stilles på M for 'Manuel' eksponering – dvs. væk fra P og A, og du skal selv kunne finde rundt i dit kameras menuer. Vi gennemgår alle grundbegreberne og indstillingerne og berører kunstig lys-fotografering med blitz. Kurset afsluttes med let billedebehandling.
Kurset indeholder både teori og praktiske øvelser, og en af undervisningsaftenerne bliver omdannet til en fototur 'ud i samfundet' – en lørdag eller søndag, efter aftale, for at teste fotograferingen i virkelighedens verden.
Medbring et kamera, der kan indstilles på M (manuelt). Det kan være et spejlrefleks, spejlløst eller et avanceret kompaktkamera.
Kurset veksler mellem teori og praktiske øvelser. En af undervisningsgangene erstattes af en fælles fototur i weekenden efter aftale.