Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Lær at undgå digital svindel

Lær at undgå digital svindel

Oplever du at du bliver usikker på nogle mails eller sms’er? Er du usikker på om den mail du lige har modtaget fra banken eller fra skat er rigtig eller falsk?

På dette kursus lærer du at gennemskue digitale svindelnumre og beskytte dig mod IT-kriminalitet. Vi ser nærmere på, hvordan svindlere arbejder via e-mails, hjemmesider, telefonopkald og sms’er – og hvordan du kan spotte faresignalerne i tide.

Du får enkle og effektive sikkerhedsregler, så du kan færdes trygt online. Vi gennemgår også, hvordan du bedst beskytter dine personlige data, og hvad du skal gøre, hvis du alligevel bliver ramt af svindel.

Endelig ser vi på nyttige digitale værktøjer, der kan hjælpe dig med at sikre dine oplysninger og undgå at blive næste offer for cyberkriminalitet.

Dette kursus er ideelt for dig, der:

  • Ønsker at blive mere sikker online.
  • Føler dig usikker på digitale beskeder og mails.
  • Vil lære at beskytte dine personlige data.
  • Ønsker at forstå, hvordan IT-kriminalitet fungerer, og hvordan du kan undgå at blive offer.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 24.10.2025 10:00-11:40 FOF Huset, Ordrup Nils Gade Brander
2 Fredag 31.10.2025 10:00-11:40 FOF Huset, Ordrup Nils Gade Brander
3 Fredag 07.11.2025 10:00-11:40 FOF Huset, Ordrup Nils Gade Brander
Se alle Se færre
Underviser

Nils Gade Brander

Nils Brander har arbejdet med IT i over 30 år. Han har derudover studeret og udøvet taiji quan, qi gong og meditation i teori og praksis i over 30 år og har undervist i samme i 20 år.

Han er uddannet ved Københavns Universitet i bl.a. webprogrammering, digitalt design med speciale i digitaliseringens indflydelse på borger og samfund, samt klassisk kinesisk sprog og kultur.

Nils har i sin karriere arbejdet med næsten alle aspekter af IT, både indenfor software og hardware. Igennem de sidste mange år har et hans primære fokusområder været ordentlig og sikker håndtering af personlig digital data, sikker brug af internettet og alternative digitale løsninger for den almindelige bruger. 

Igennem årene har Nils haft æren af at studere under en række mestre og dygtige lærere indenfor taiji, qi gong, meditation såvel som traditionel kinesisk medicin. De seneste 16 år har Nils levet i Kina, hvor han også har fungeret som underviser og foredragsholder indenfor taiji, qi gong og meditation.