Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Skrivekursus hos FOF

Plot-værkstedet – skrivekursus – weekend

På dette intense weekendkursus arbejder vi sammen, tænker højt, skriver hurtigt og finjusterer vores tekster, som var de en racerbil.

Du lærer greb, der kan bruges, uanset om du skriver romance, fantasy eller spænding – fokus er på historiens fremdrift og karakterernes udvikling, så du og din bog kan komme i mål.

Du bliver en del af et hold af skarpe penne og fantasifulde hoveder, der kaster sig over plotudvikling, som var I mekanikere ved et pitstop til Formel 1.

Holdet inspirerer hinanden, så I bliver dygtigere til at skrue på virkemidler, karakterer og meget mere, og jeres historier vil ræse videre bagefter!

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 04.10.2025 10:00-14:25 FOF Huset, Ordrup Stephanie Caruana
2 Søndag 05.10.2025 10:00-14:25 FOF Huset, Ordrup Stephanie Caruana
Oplev journalist og forfatter Stepanie Caruana hos FOF København
Underviser

Stephanie Caruana

Journalist, forfatter og formand for De Skønlitterære i Dansk Forfatterforening.

Værtinde på samtale-rækken »Krimi og cocktails«. 

Underviser i at skrive spænding og klummer. Har skrevet krimier, spændings- og erotisk litteratur, samt siden 2014 klummer i Information, Ekstra Bladet og ALT for damerne, hvor hun er filmredaktør.