Skip to content
Skriv dig ud af huset – Skitsernes Museum i Lund

Skriv dig ud af huset – Skitsesamlingen i Lund

En eftermiddag med rundvisning og workshop, for alle der interesserer sig for den kreative proces. Der vil være fokus på at skrive, men du er velkommen til også at tegne dine indtryk undervejs. Kurset kræver ingen forudsætninger.

Vi mødes på Skissernas Museum. Museet ligger i gåafstand fra Lund Station, og det er muligt at følges ud og hjem med underviserne fra København. Museet giver et indblik i en række kunstneres arbejdsmetoder fra idé til færdigt værk, kunstnere som Henri Matisse, Sonja Delaunay, Jenny Holzer, Isaac Grünewald og Linn Fernström.

Den første time på museet er der mulighed for at suge indtryk til sig på egen hånd. Museet har også en fornem samling af skitser fra mexicanske monumentalmalere som for eksempel Diego Rivera. Derefter er der en rundvisning på museet. Den varer ca. 45 minutter.

Frem til klokken 17 kan du skrive/tegne, som du har lyst og få feedback på tanker og ideer om din egen proces fra underviserne. Museet har også en dejlig café og en skulpturpark.

Så vær med til en dag, hvor du kan suge til dig, og få ny inspiration både fra museets dygtige rundviser, dine medkursister og fra de to undervisere, som begge er forfattere med mange års erfaring i at idéudvikle, inspirere og arbejde kreativt.

Foto: Skissernas Museum, Svenska salen. Fotograf: Åke E son Lindman.

Information

  • Dato 07.11.2025-07.11.2025
  • Adresse Skissernas Museum
    Finngatan 2
    22362 Lund
  • Bemærkninger Prisen er inkl. adgang til museet og rundvisningen. Det er kun tilladt at medbringe blyanter på museet. Prisen inkluderer IKKE transport til Lund. Husk at medbringe pas.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 07.11.2025 14:00-17:00 Skissernas Museum Helle Merete Brix
Helle Merete Brix underviser hos FOF København
Underviser

Helle Merete Brix

Faglige kvalifikationer: Jeg er journalist, forfatter og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen. I dag arbejder jeg primært med manuskriptlæsning for private kunder, sparring på bogprojekter samt undervisning på bl.a. aftenskoler og i interesseorganisationer. Derudover har jeg udgivet en lang række bøger, både faglitteratur, essays og selvbiografi. Herunder essaysamlingen »Sex, frihed og fatwa« samt den dokumentariske bog »Blandt kolibrier og kalashnikover. Om terrorens ofre«. Er p.t. ved at lægge sidste hånd på en roman, der er planlagt til udgivelse i 2024.

Undervisningserfaring: Har undervist i kreativ skrivning siden 2003.