Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Drømmer du om at brodere mere frit og personligt – uden at følge korsstingsmønstre? Så er dette kursus noget for dig. Over fire lørdage bliver du introduceret til det frie broderis mange muligheder, når vi arbejder med en bred variation af teknikker, materialer og kreative udtryk.
Undervisningen veksler mellem fælles introduktioner og individuel fordybelse, hvor du får kreativ sparring til dine egne projekter.
Hver lørdag har sit eget tema: Vi begynder med klassiske sting som forsting, bagsting, kædesting og kontursting, og bevæger os videre til mere dekorative teknikker som tungesting, knudesting og grensting. Du bliver guidet i, hvordan disse kan varieres og kombineres til helt unikke broderier.
På tredje mødegang arbejder vi med brodericollager, hvor du lærer at sammensætte stofstykker og bruge broderi som en dekorativ og strukturel del af billedfladen. Den sidste lørdag eksperimenterer vi med tekstilmaling på bomuldslærred og skaber egne broderibaggrunde.
Kurset er oplagt både for dig, der vil lære at brodere fra bunden, og for dig, der ønsker at udforske nye teknikker eller arbejde videre med egne idéer.
Medbring selv de nødvendige redskaber og materialer. Noget kan købes direkte af underviseren efter aftale via mail. En udspecificeret materialeliste udsendes til deltagerne en til to uger inden kursusstart.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 27.09.2025 | 10:00-15:20 | Medborgerhuset Danasvej, Frederiksberg | Jette Braun |
2 | Lørdag 25.10.2025 | 10:00-15:20 | Medborgerhuset Danasvej, Frederiksberg | Jette Braun |
3 | Lørdag 15.11.2025 | 10:00-15:20 | Medborgerhuset Danasvej, Frederiksberg | Jette Braun |
4 | Lørdag 29.11.2025 | 10:00-15:20 | Medborgerhuset Danasvej, Frederiksberg | Jette Braun |
Se alle Se færre |
Uddannelse: Jeg er uddannet tekstilformidler fra Håndarbejdets Fremme med speciale i broderi og tekstiltryk samt cand.pæd. i materiel kultur fra Aarhus Universitet.
Andre faglige kvalifikationer: Jeg har altid interesseret mig for håndarbejdsteknikker og har derfor taget et af utal af faglige kurser i broderi, tekstiltryk, beklædningssyning, tunesisk hækling, vævning, strik m.m. Desuden har jeg afsluttet Foras faglige broderiuddannelse. Når jeg ikke underviser hos FOF, arbejder jeg i mit broderifirma, hvor jeg farver silkebroderigarn, designer broderikits og underviser.
Andet: Mit fokus ligger på den kreative proces, og det betyder meget for mig at formidle glæden ved at arbejde med et kreativt håndværk. Jeg arbejder primært med voksenundervisning.