Lær at designe og trykke dine egne motiver. Linoleumstryk er en enkel, grafisk teknik med mange kreative muligheder.
Vi ser på linoleumssnit i kunsthistorien og lader os inspirere af, hvordan kunstnere har brugt trykteknikken gennem tiden. Du får vejledning til at udvikle dit eget motiv og bliver guidet trin for trin gennem processen fra skæring i linoleum til tryk på papir. Vi eksperimenterer med forskellige papirtyper og trykker flere eksemplarer, som fx kan bruges som unikke julekort.
Kurset kræver ingen forkundskaber – kun lysten til at være kreativ med en klassisk grafisk teknik.
De nødvendige redskaber til skæring og tryk kan lånes på workshoppen.
Se venligst materialeliste under ’Bemærkninger’.