Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.
Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.
Dette er foredragsrækken med smagning for både nye og tidligere kursister, der føler, de befinder sig på et vist niveau mht. viden om vin og erfaring med vinsmagning.
Her er muligheden for ekstraordinære oplevelser med smagning af exceptionelle vine, man normalt ikke selv går ud og køber.
Over fem aftener smager vi os gennem enkeltområder og udvalgte temaer fra vinens verden. Ved intens og pædagogisk smagning sideløbende med gennemgang af baggrundshistorier, nyeste trends og sammenhængen mellem druer, vinifikation, jordbund, klima og de enkelte slotte, lærer vi for alvor vinen i glasset at kende.
Grundbegreber som "at blive en dygtigere smager", opbevaring af vin, dekantering m.m. gennemgås løbende. Vi smager nogle af de bedste vine fra områderne – normalt omkring seks forskellige pr. gang.
De fleste regner Côtes-du-Rhône for et distrikt for rødvine, og faktisk er det også kun 10% af vinene fra området, der er hvide. Som med de røde vine skelner man mellem nord- og syd-Rhône. I nord er det druerne viognier, marsanne og roussanne, der dominerer, og distrikterne Condrieu og Hermitage for de bedste vine. I syd står Châteauneuf-du-Pape for de bedste hvide, typisk lavet på en del forskellige hvide druer, herunder grenache blanc, clairette og bourboulenc. Vinene er ikke billige, men hvad kan de i forhold til andre store hvidvine fra eksempelvis Bourgogne?
De fleste vin-kendere ved, at det er vigtigt, hvilken årgang vinen kommer fra. Nogle hævder dog at de seneste års varmere klima betyder, at der ikke findes decideret dårlige årgange mere. Og selvom det måske er rigtigt, så er der stadig stor forskel på, hvordan de forskellige årgange smager, og i fremtiden vil det nok være sådan, at den enkelte vinsmagers personlige præferencer er afgørende – nogle kan bedste lide kraftige årgange med høj alkohol og lav syre og andre kan bedst lide årgange med lidt mindre modenhed i druerne, alkohol og til gengæld mere syre og friskhed. Her prøver vi den samme vin fra forskellige årgange, de fleste af dem fra 2015-2020, der alle regnes for enten gode eller fremragende årgange, men alligevel med betydelige forskelle.
Et ukendt vinland for de fleste, men schweiziske vine vinder frem i takt med den stigende interesse for lidt mere kølige – ikke oversøiske – vine med friskhed og syrlighed. Desværre er udvalget ikke stort i Danmark – nærmest ikke-eksisterende – men de kan købes i udlandet. Vi smager en række af landets bedste og mest spændende vine – både røde og hvide – og de bedste er i dag verdensklassevine.
Det berømte Brunello di Montalcino-distrikt i Toscana står for mange som noget af det bedste vin i Italien. Hvad færre er klar over er, at Chianti-distriktet (ja, det nærliggende distrikt, som mange forbinder med en bast-flaske og kedelig vin!) i nogle tilfælde kan lave ligeså god vin, hvis man finder de bedste producenter. Såvel Chianti som Brunello di Montalcino er lavet på den klassiske sangiovese-drue, men faktisk laver mange – såvel i Chianti som i Brunello også en top-vin, der er lavet på druer som cabernet sauvignon og merlot – kendt under navnet 'Super-Toscanere', som i nogle tilfælde er producentens dyreste – og måske også bedste vin. Vi gennemgår Brunello, Chianti og Super-Toscana og smager interessante top-vine.
Gigondas-distriktet ligger i det sydlige Rhône, en halv times kørsel fra Châteauneuf-du-Pape, og regnes ikke som lige så godt, men stadig som det næstbedste distrikt i syd. Druerne er de samme som i Châteauneuf – hovedsagelig grenache – men hvor langt efter Châteauneuf er Gigondas i dag? Og kan man måske få mere value-for-money end i det berømte nabo-distrikt?
